Med Sony på skulderen

Din kats nye bedste ven

Langt fra alle katte er som Garfield. Snarere tværtimod. De er meget mere aktive og vil gerne lege i modsætning til verdens mest dovne kat.

Problemet opstår som regel, når kattens ejer ikke er hjemme og f.eks. på arbejde. Hvad skal missen så finde på andet end at sove eller ødelægge ting?

Et godt forslag kunne være at lege med den nye Ebo fra Kina. Ebo er en robot, som er designet specielt til at være en intelligent lege-kammerat til katte.

(Foto: Enabor)

Ebo er en sød lille gadget med hjul, som kan bevæge sig selvstændigt rundt og udfordre katten til små. Via indbyggede kameraer og højttalere kan kattens ejer samtidig fra sin mobiltelefon eller pc holde øje med, hvad kæledyret foretager sig.

Robotten kan f.eks automatisk kommunikere med katten ved at bevæge sig, rulle rundt – ja selv danse foran kattens snude. Man kan programmere lege-tidspunkter via en medfølgende app eller fjernstyre app’en over telefonnet eller internet.

Det indbyggede video kamera i Full HD kvalitet kan optage kattens leg med lyd. Vil man tale til missen, kan det også foregå via mobiltelefon, tablet eller laptop.

Ebos indbyggede mikroprocessor kender mange forskellige lege, så katten ikke keder sig, når den er alene hjem. Legene kan deles op i doven, hyper og aktiv. Pro udgaven af robotten kan sågar lære sig kattens foretrukne lege og vaner via sin integrerede kunstige intelligens.

Den lille katte-robot indeholder både videokamera, mikrofon højttaler, elmotor, laserstråle og kunstig intelligens. (Foto: Enabor)

 

Samme intelligens bruges til at kortlægge missens aktivitets-niveau og sætter f.eks. flere lege i gang, hvis kæledyret er for dovent og risikerer at tage på i vægt.

Robotten har også sensorer, så den ikke støder ind i ting i husholdningen. Den indeholder en laser-stråle, som katten kan forsøge at fange – og er Ebo ved at løbe træt, kører den automatisk tilbage til sin docking-station for at tanke ny strøm til sit batteri.

Ebo Smart Robot Companion for Cats er blevet en kæmpe-succes på iværksætter platformen Kickstarter, hvor fabrikanten Enabot i Hong Kong har haft nyheden til finansiering via crowd funding. Det ønskede beløb er således overtegnet mere end 30 gange.

Interesserede kan dog fortsat bestille et eksemplar til en særpris på 1.235 Hong Kong dollars eller 1,065 kroner. Levering kan ske i december, så robotten kan bruges som julegave til husets kat. Miauww….

(Artiklens indledningsfoto: Enabot)

(Foto: Enabot)

Ebo kan programmeres via en smartphone app og automatisk aktivere katten med bestemte mellemrum. (Foto: Enabot)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med Sony på skulderen