Nuser på din iPhone

Det ideelle hundehus til nytår

Mange hunde og andre dyr hader nytårsaften – og for den sags skyld hele juletiden, fordi mange begynder at skyde kanonslag og fyrværkeri af før tid.

Dyrene har en meget mere følsom hørelse, og hvad der måske lyder som et par sjove knald i menneskets ører, bliver til en kakofoni og voldsom eksplosion i vovsens hoved.

Ford, der kan meget andet end fremstille biler og varevogne, har måske den helt rigtige løsning på vej. Det er et lyd-isoleret hundehus til små vovser og hvalpe.

Ford anvender både high-tech materialer og mikrofoner til at isolere kæledyret fra den grimme støj udefra. Mikrofonerne opfanger eksplosioner og brag og sender lynhurtigt kontralyde ud via højttalere i hundehuset.

Kontralydene kan neutralisere støjen og i bedste fald helt eliminere de skræmmende brag. I de fleste tilfælde vil Fords system dog kun nedsætte bragenes styrke, hvilket jo også er et stort fremskridt.

Samme teknologi, som Ford anvender i sit hundehus, kendes også fra flere avancerede hovedtelefoner. Desuden bruger Ford samme trick til at dæmpe støjen i kabinen på sine Edge SUV modeller.

Hundehuset indeholder også lyd-absorberende kork paneler, et anti-vibrations gulv og støj-isolerende ventilation. Døren ind til gemmestedet er elektrisk og åbner automatisk, når den ængstelige vovse søger ly.

Fords hundehus er lige nu kun en prototype, så man kan altså ikke købe det i år som julegave til familiens firbenede ven. Men bilfabrikanten vil bestemt ikke afvise, at huset kommer i produktion. Ligesom en anden af USA’s autogiganter har Ford nemlig problemer med at sælge biler.

På det seneste har Ford vist adskillige eksempler på avanceret ny teknologi, der udvikles i koncernens laboratorier. Det har bl.a. været en high-tech seng og et system, som giver automatisk grønt lys på vejene ved at tilpasse lyskrydset til det antal køretøjer, der nærmer sig….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nuser på din iPhone