Er sms i bilen måske slet ikke så slemt?

Det digitale ur fylder 50 år

For mange unge ur-ejede begyndte den digitale verden, da de fik et Apple Watch. Det fylder i øvrigt fem år om præcis en måned. Digital-ure var imidlertid allerede en stor ting i 1980’erne, kan de mere voksne af mine læsere sikkert huske. Men kan I mon komme i hu, hvornår verdens første elektroniske og digitale armbåndsur kom på markedet?

Mmhhh. Om et par måneder er det 50 år siden. Den 6. maj 1970 så verden med måben på Hamilton Watch’s revolutionerende Pulsar ur. Det lignede noget, der var taget direkte ud fra en science-fiction film, men som alle kunne købe. Ikke mærkeligt, at Pulsar uret røg op blandt overskrifterne i tv-kanalernes nyheds-udsendelse og morgen-shows dengang.

Nu kan så komme til at eje et Pulsar ud igen uden at skulle betale en formue for ét som antikvitet og samler-objekt. Hamilton Watch har nemlig præsenteret en moderne udgave af Pulsar i det klassiske spacey design. Med moderne indhold og et salg, der begynder i anledning af det runde jubilæum. Hamilton PSR hedder den.

For 50 år siden var det noget af det vildeste, man kunne eje – et Pulsar digital-ur. (Foto: Hamilton Watch)

For 50 år siden var Pulsar ikke verdens første quartz-ur. Det havde Seiko præsenteret med sit Astron ur nogle måneder forinden. Astron havde imidlertid en analog og mekanisk urskive. Pulsat kom til gengæld helt uden bevægelige dele og et slags LED display, hvor en rød krystal skabte den fascinerende og lysende farve at vise klokken på.

Her i 2020, hvor vi kan købe et digitalur for tyve kroner, er det måske ikke værd at skrive hjem om. Åhhr jo. I 1970 var Pulsar som at blive beamet direkte op på stjerneskib Enterprise. De blev vist som første prototyper i Stanley Kubricks sci-fi eventyr ”2001”, og de hentede deres navn fra de dengang ny-opdagede pulsarer. Det var mystiske stjerner, der udsendte radio-stråler – pulsarer – med regelmæssige mellemrum.

Det første Pulsar P1 blev et stort hit – trods dårlige anmeldelser i begyndelsen. Elton John havde et, Elvis Presley også. Det samme med bokseren Joe Frazier, entertaineren Sammy Davis Jr, skuespilleren Jack Nicholsom eller Keith Richard fra Rolling Stones. Selv USA’s præsident Gerald Ford bar et Pulsar ligesom James Bond i ”Live and Let Die” fra 1973.

Hvis stål ike er fornemt nok, fås det nye Pulsar ur også lakeret med ægte guld. (Foto: Hamilton Watch)

De havde alle råd til at købe et Pulsar, for de første digital-ure var en kostbar investering. Et Pulsar P1 i 18 karat guld kostede for 50 år siden 2.100 dollars, hvilket svarede til en god familiebil for en amerikaner.

Siden faldt priserne for digitale armbåndsure med raketfart. Pulsar kunne ikke klare sig mod større konkurrenter som Texas Instruments, Casio, Seiko osv. Desuden røg det digitale ud ad mode igen i 1990’erne og vendte først rigtigt tilbage med smartwatches fra 2015.

Det nye Hamilton PSR er en opdateret og moderniseret af den berømte klassiker. Samme ydre design og metallænke – og med samme størrelse skærm. Det gamle LED-display er dog afløst af en mere tidssvarende og strømbesparende OLED variant. Det betyder bl.a, at man kan også kan læse klokken i dagslys – ikke kun i halvmørke som for 50 år siden.

(Foto: Hamilton Watch)

Hamilton Watch hører i dag til den endnu mere berømte Swatch Group fra Schweiz. Her har man besluttet at lancere to varianter af det nye Pulsar digital-ur senere på foråret. Den ene er i rustfrit stål, den anden i stål lakeret med gult guld.

Urkassen måler i begge tilfælde 40,8 gange 34,7 m og er vandtæt ned til 100 meter. Stål-udgaven skal koste fra 745 USD eller ca. 5.300 kroner, mens man betaler 995 dollars – ca. 7.000 kroner for Hamilton PSR i guld.

Og husk – der er ikke tale om smartwatches, som kan en masse forskellige ting med hensyn til musik, emails, motion og sundhed. Pulsar er et ur – nix weiter – men hvilken et….

(Indledningsfoto til artiklen: Hamilton Watch)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er sms i bilen måske slet ikke så slemt?