Razer gør pc-skrivning hurtigere

Der er store penge i arabisk olie

Gennem flere år har Apple kunnet sole sig i at være den store virksomhed i verden, der tjente flest penge på bundlinien. Et faktum, som især Apples aktionærer har været glade for.

Førstepladsen som klodens mest profitable firma, der er noteret på børsen, har Apple imidlertid mistet på det seneste. Ikke nødvendigvis fordi salget af iPhones og Mac computere er faldet – for det er det – men fordi oliepriserne er steget på det seneste.

Ifølge kredit-rating-specialisten Moody’s er Apple og alle andre i den finansielle superliga blevet overhalet af Saudi Arabiens statslige olieselskab Saudi Aramco.

Saudierne havde sidste år et netto-overskud på 111,1 milliarder USD eller ca. 765 milliarder  kroner. Det er mere end Apple, Alphabet (Google) og den amerikanske olie-gigant Exxon Mobil (Esso) tilsammen.

(Infografik: Statista.com)

Aramco ville sikkert også have været en klar nummer ét i verden gennem flere år – og Apple kun nummer to – hvis ikke saudierne hidtil har holdt deres tal tæt til kroppen. Da Aramco nu planlægger at gå på børsen, har araberne været nødt til at løfte fligen for pengetanken.

Tallene fra Saudi Aramco dækker 2018. Det var før olieselskabets største raffinaderi tæt på den persiske golf blev ramt af eksplosive droner fra nabolandet Yemen. Det fik finans-markederne til at reagere negativt på grund af frygten for en ny oliekrise. Den er heldigvis udeblevet, fordi saudierne hurtigt fik repareret skaderne.

Moody’s hitliste omfatter i øvrigt kun selskaber, der ligger på børsen eller ønsker at blive det. En mere reel liste over verdens mest profitable, kan ikke laves. Mange koncerner er nemlig private eller stats-ejede og offentliggør derfor ikke deres tal….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Razer gør pc-skrivning hurtigere