Stor nedtur for Sony i mobiler

Der er milliarder i YouTube videoer

Siden sin spæde begyndelse i 2005 har YouTube vokset sig til at være en gigant i underholdnings- og informations-branchen. Alle kender den Google-ejede videokanal, og rigtigt mange bruger den døgnet rundt.

Spørg en marketingchef, et PR-bureau eller en reklame-virksomhed. De fleste vil nok svare med YouTube som en af de veje, der skal bruges for at nå ud til et stort publikum.

I gamle dage sagde man, at YouTube kun blev set af teenagere og pop-entusiaster. I dag ser alle generationer YouTube på deres mobil, tablet eller pc, og online kanalens indhold bliver diskuteret lige så meget som avisernes forside overskrifter for blot få år siden.

De dygtigste youtubere tjener millioner af kroner hvert år.

Med andre ord har YouTube stor indflydelse på vores kultur og samfund. Samtidig er dygtige Youtubere – de såkaldte VJs, Video Jocks, bloggere og influencers – blevet internationale stjerner. De tjener formuer og udkonkurrerer let, hvad man kan hente af indtjening på pladesalg, downloads, streaming eller koncerter.

Især har influencerne – det moderne ord for bloggere eller menings-dannere  fået en enorm magt. Deres indlæg ses af millioner af mennesker, hvilket selvfølgelig lokker annoncører, sponsorer og medie-virksomheder til som hvepse om en flødekage en varm sommerdag.

Det amerikanske erhvervsmedie Forbes har lavet en oversigt over de 10 største YouTube stjerners indtægter i det seneste år. Se dem alle her:

 

Ryan ToysReview
Øjeblikkets topscorer på YouTube er kun syv år gammel. Sidste år var han nummer otte på listen, men har i de seneste 12 måneder fordoblet sin indtjening. Lige nu scorer Ryans ToysReview 22 millioner US dollars eller ca. 151 mio. kroner.

Ryan åbnede sin YouTube kanal, hvor han viser og afprøver legetøj, da han var fire år gammel. Dengang som nu får han hjælp fra sine forældre til at styre kameraer og finanser.

Den syv-årige knægt har over 19 millioner følgere, og der kommer dagligt nye til. Legetøj er nemlig en stor vare, som der omsættes for milliarder i. Spørg blot LEGO i Billund.

Ryans forældre presser dog også citronen. Sammen med verdens største supermarkeds-kæde Walmarts har de lanceret en særlig Ryans’ World kollektion.

 

Jake Paul
Jake blev berømt, da han spillede rollen som Dirk i Disney tv-serien ”Bizaardvark” og omsætter 21,5 mio. USD via sin egen Youtube kanal.

Jake begyndte sin online karriere på det i dag døde Vine sociale medie, men populariteten har knægten bestemt ikke mistet. Hans daglige “vlogs” indlæg og rap videoer ses af et enorm publikum.

Jake har sågar tjent kassen på en boksekamp, som han udførte med en anden kendt YouTuber – KSL. Kampen blev sendt som ”pay-per-view”, og 800.000 seere betalte hver 10 dollars for at kigge på.

Jake er i øvrigt bror til Logan Paul, som man finder på YouTube listens 10. plads.

 

Dude Perfect
Dude Perfect er ikke kun én person. Der er faktisk fem af dem, og de er allle specialiserede i at lave flotte stunts og trick shots på video.

Fyrene er de to tvillinger Cory og Coby Cotton, Garrett Hilberet, Cody Jones og Tyler Toney. Deres videoer er så populære, at de bl.a. har optrådt i store tv-shows som ”Good Morning America.” Tilsammen tjente Dude Perfect sidste år godt 20 millioner dollars eller ca. 137 mio.  kroner.

 

DanTDM
Daniel Middleton alias DanTDM er en berømt engelsk computer-spiller med speciale i ”Minecraft”, der kan samle over 21,4 millioner følgere på sin YouTube kanal. Den giver ham en årlig indtægt på 18,5 millioner dollars eller ca. 127 mio. kroner.

Ud over YouTube tjener Daniel også store summer på sine turneer og merchandise kollektion. Turneen førte ham verden rundt, og han optrådte bl.a. i det berømte operahus i Sydney.

 

Jeffree Star
Hun indledte sin karriere på det gamle sociale medie MySpace, men hoppede over på YouTube allerede i 2006. Det var en fornuftig beslutning, for i dag tjener hun 18 millioner USD om året på sin videokanal.

Den 33-årige kvinde er en super-stjerne i make-up og kosmetik. Desuden laver hun egne ”sådan gør du” indslag, præsenterer sig selv som popsanger eller scorer kassen som model for et par store varemærker.

Den største indtjening henter Jeffrey Star fra salget af sin egen kosmetik linie. Den omsatte sidste år for over 100 millioner dollars.

 

MarkiPlier
MarkiPlier er nok en computer gamer eller e-sport stjerne. Han er ekstremt populær og tjente alene 17,5 millioner USD på sine YouTube aktiviteter sidste år.

Manden med det rigtige navn Mark Edward gjorde sig berømt via sine ”Let’s Play” videoer, hvor han kommenterer computerspil, han selv gennemfører. Mark samarbejder ofte med andre YouTube kreatører.

 

VanossGaming
Nok en internationalt kendt computer-spiller lander på YouTube listens syvendeplads. Det er canadiske Evan Fong, der opererer under kunstner navnet VanossGaming.

Evan er meget alsidig og begår sig i flere forskellige spil som ”Call of Duty” eller ”Assassin’s Creed”. Hans ofte sjove samlinger af spil og kommentarer studeres af flere end 24 millioner mennesker verden over.

Sidste pr tjente VanossGaming 17 millioner dollars på YouTube. Det svarer til 117 millioner danske kroner.

 

Jacksepticeye
Den 28-årige Sean McLaughlin er Irlands mest kendte YouTube personlighed. Han har gjort sig elsket og hadet for sine ofte skarpe kommentarer til andres præstationer i computerspil.

Jacksepticeye fik en øjeblikkelig berømmelse, da svenske PewDiePie fik ham med i Disney koncernens Revelmode tv-shows. Den optræden lagde grunden til irerens i dag over 16 millioner USD i årlig indtjening.

 

PewDiePie
Mange mener, at Felix Kjellberg alias PewDiwPie nu om dage er den mest kendte svensker efter ABBA, men foran kongehuset. Det er nok ikke helt usandt, for den svenske computer spiller har i dag over 94,7 millioner followers på YouTube.

PewDiePie har gennem flere år været den bedst tjenende personlighed på YouTube, men kan trillede hurtigt ned ad listen, da han i 2017 udsendte en række anti-semitiske og racistiske videoewr.

I dag ligger svenskeren nede på en mere beskeden niende-plads med en årlig indtjening på meget respektable 15,5 mio. dollars – ca. 106 millioner danske kroner.

 

Logan Paul
Logan er bror til Jake på listens andenplads. Logan har også været oppe på en fjerde position, men mistede en masse opbakning efter en kontroversiel video, som han uploadede sidste år.

Den var optaget i den japanske skov Aokigahara og viste et dødt menneske hængende i et træ. Skoven er berygtet for sine mange selvmord, men den rå virkelighed var for meget for YouTubes censorer.

Logan Paul blev som straf fjernet fra YouTube’s Google Preferred program, hvilket kostede dyrt i både indtjening fra reklamer og i omsætning i det hele taget.

Ikke desto mindre vokser Logan Pauls tilhænger-skare måned for måned og har for længst passeret 52 millioner følgere. De skaffede Logan en årlig indtjening på 14,5 millioner dollars….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor nedtur for Sony i mobiler