Hold afstand med en Whopper

Denne rude har kunstig sol

Alle store virksomheder, der vil noget med deres fremtid, har en ”rugekasse”. Her kan unge talenter udtænke nye ideer eller forbedre de produkter, som virksomheden måske har levet af i årevis.

Ofte har medlemmerne af disse rugekasser – på engelsk “incubator” – ret frie hænder til, hvad de må kaste sig over. Sådan er det i hvert fald hos to af tech-verdenens helt store – Google og Samsung.

Samsungs idé-tænketank hedder C-Labs, og herfra kommer nu forslaget om en vindues-rude, der indeholder kunstigt sollys, Efter sigende med alle solens fordele, men uden ulemper som UV-stråler man bliver solskoldet af.

Samsungs nye ”SunnyFive” vindue skal fungere lidt på samme måde som lys-terapi-lamper. Vinduet udstråler samme spektrum af naturligt lys og dets filtre kan indstilles via en smartphone-app til at give mere eller mindre lysgennemgang som en normal glasrude.

Man kan sågar bestille forskelle dages lys via app’en. Så imiterer Samsungs intelligente vindue døgn-rytmen med forskelligt lys i løbet af dag og nat.

Man kan bede app’en følge den aktuelle dag i verden lige ud for ruden, eller man kan bestille døgnrytmer fra andre steder og tidspunkter på året på kloden. F.eks. en tropedag i Caribien eller en vinterdag i Island med nordlys.

Ifølge Samsung kan SunnyFive hjælpe sine brugere med at få deres daglige dosis vitamin D, mens de er indendørs eller steder med begrænset naturlig lys – vel at mærke uden at de skal bekymre sig om solbrænding eller hurtigt aldrende hud.

SunnyFive kommer med en god timing i forhold til, at mange mennesker i storbyer er nødt til at holde sig indendørs på grund af smittefaren fra COVID-19.

Ruden med kunstig sol kan også være oplagt til at sætte et kunstigt vindue op i lokaler og rum, der har lukkede vægge og mure til alle sider.

Samsung oplyser, at SunnyFive formentlig vil blive tilbudt som en del af firmaets SmartThings koncept. Det er Samsungs forslag til det kloge hus, hvor stort set alle ting er forbundet til hinanden via et trådløst netværk….

(Indledningsfoto: Samsung)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold afstand med en Whopper