Apple og Samsung taber terræn i Kina

Den originale Mac i en browser

Pc-branchen er efterhånden blevet 35 år gammel. En ung verden, vil mange påstå. Mens andre mener, den er oldgammel. Udviklings-hastigheden i it – ikke mindst på hardware siden – er så høj, at en computer model er håbløst gammeldags efter senest tre år.

En ”aldrende” branche skaber minder, erindringer og nostalgikere.

Specielt de sidstnævnte må være målgruppen for dette nye program, der kan genskabe den gamle legendariske Apple Macintosh brugerflade. Ikke kun på moderne Mac’er og MacBooks, men såmænd også på smartphones, tablets og Windows pc’er.

Internet Archive har nemlig lavet en Macintosh emulation, der afvikles i en web-browser. Med andre ord kan man med et enkelt klik forvandle sin flotte moderne skærm i farver til en klassisk og charmerende i sort/hvid.

Emuleringen er en præcis kopi af brugerfladen fra den originale Macintosh, som Apple revolutionerede pc-verdenen med i 1984. Dengang, hvor computermus og grafiske symboler var noget helt nyt – og Mac’ens buttede design med den lille integrerede skærm brød med alt, hvad man tidligere havde set på mikrodatamater – som de skulle hedde for 30-35 år siden.

Den gratis app fra Internet Archive kommer både med brugerflade, de mest udbredte programmer fra dengang og de mest populære Macintosh spil.

Hvem der kunne være interesseret i at forvandle deres nuværende pc, tablet eller smartphone til en Macintosh anno 1984 til 1989 – well, sikkert mange. Om ikke andet så for sjov skyld og for minderne fra ”down memory lane”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple og Samsung taber terræn i Kina