Nubrella er som skabt til vores vejr

Den billige er bestselleren

Man kan ikke rigtigt se det i Danmark, for her var det de dyre iPhone 11 Pro og Pro Max, der stod øverst på salgslisterne i december hos to af landets store teleselskaber. Men internationalt og i USA er situationen anderledes. Her er det den billigste, der er størst.

Vi så det allerede sidste år, hvor ”budget-modellen” iPhone Xr periodevis blev købt i lige så mange eksemplarer globalt set som alle andre Apple telefoner tilsammen. Desuden blev iPhone Xr kåret som verdens mest solgte mobiltelefon i 2019.

Resultatet overraskede mange. Da Xr blev præsenteret, hørte man en del skeptiske røster fra branchen, der mente, at den farverige iPhone ville få det svært. Først og fremmest, fordi dens pris ikke lå så langt fra Android telefoner med bedre tekniske data.

De tog fejl – og også i år må skeptikerne overgive sig til virkeligheden. Nye tal viser nemlig, at Xr’ens afløser – den hedder bare iPhone 11 – også overhaler sine større brødre i salg på Apples vigtigste marked. Hjemmebanen USA.

Ifølge analyse-firmaet Consumer Intelligence Research Partners stod den “billige” iPhone 11 for 39 procent af Apples mobilsalg til amerikanerne i fjerde kvartal af 2019.

Det bliver spændende at se, om Apple vil tage et skridt ned i prisskalaen. Mange mener, at den lille iPhone SE får et comeback til marts eller april. (Foto: Apple)

På andenpladsen kom den ældre iPhone Xs model fra 2018 – foran de seneste nye iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.

Med andre ord køber amerikanerne mobiltelefoner anderledes end danskerne. Vi er et af de lande i verden, hvor dyre og avancerede smartphones har den største markedsandel. Mellemklasse mobile er først nu ved at vinde frem i vores land.

iPhone 11 har desuden den fordel, at dens tekniske data ikke ligger så fjernt fra de dyrere søskende, at den retfærdiggør den markante prisforskel.

Apple er selvfølgelig ikke blind og kan godt se trenden. Derfor ser det ud til, at den lille iPhone SE får et comeback her til foråret. Den har været undervejs flere gange, men dukkede overraskende nok ikke op sidste år.

En ny SE 2, der i virkeligheden er en forklædt iPhone 8, skal åbne nye kundegrupper for Apple. Det er dem, der ikke vil eller kan betale mere end 3.000 eller 3.500 for en ny telefon….

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nubrella er som skabt til vores vejr