Den lette måde at spille vinyl på

De mest solgte mobiler i august

Vi har igen passeret den første i måneden, hvilket de fleste mennesker kan mærke på lønkontoen og mange også på de regninger, der skal betales.

Et par dage ind i den nye måned giver os imidlertid også en klar indikation på, hvilke mobiltelefoner der er danskernes favoritter for tiden. Det afsløres nemlig af salgstallene for august i de to store teleselskaber 3 og Telia.

Apple er ikke overraskende dominerende i salgstallene. Sådan har det været på det danske marked i årevis. Hos 3 sidder iPhones på fem pladser i Top-10 – heraf de tre øverste. Hos Telia kun tre.

Lidt mere overraskende i forhold til de internationale trends er det, at iPhone X – se artiklens indledningsfoto – fortsat er Danmarks klart mest solgte smartphone. Normalt falder Apples salg af mobiltelefoner nemlig i juli og august, fordi der kommer nye iPhone modeller i september.

Mobilsalget i august hos 3 viser en total dominans af Apple.

iPhone X er da også blevet fortrængt fra førstepladsen hos Telia – efter seks måneder på tronen. Den mest solgte mobil i august hos Telia var Huaweis P20 Lite.

På den måde bekræftes også (i beskeden målestok), at Huawei har stærk fremgang og faktisk overhalede Apple i det globale salg af mobiltelefoner i andet kvartal af 2018.

Huawei har haft en meget stærk august hos Telia, hvor også den ambitiøse P20 Pro model markerer sig på en fjerdeplads og mellem-modellen P20 på en ny 10. plads.

Huawei optræder slet ikke på Top-10 hos teleselskabet 3. Det kan formentlig forklares med, at Huawei ikke har kørt kampagner med 3 i august – men med Telia.

Hos Telia har Huawei lige så mange mobiler med i Top-10 for august som Apple.

Men selv Huawei har ikke kunnet røre ved, at danskerne elsker iPhones og giver Apple en total dominans på det danske marked. Her i landet bliver der købt lige så mange iPhones som af aandre mærker til sammen.

Når Huawei så fortsat vinder frem i Danmark til omkring 15 pct i dag, er det ved at tage andele fra andre Android fabrikanter som Samsung, LG, Sony, HTC osv.

En lille overraskelse til sidst. Det er flot at se, at en lille fabrikant som OnePlus klarer sig så fornemt i konkurrence med giganterne.

OnePlus har kun én model at gøre godt med, mens rivalerne har mindst en håndfuld. Hos 3 var OnePlus 6 den fjerde-mest solgte mobil i august – hos Telia nummer otte….

Huaweis P20 Lite var den mest solgte smartphone i august hos Telia.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lette måde at spille vinyl på