Kommer Apples regnbue logo tilbage?

De 25 vigtigste på internet

Bloggere, kendisser, influencers, popstjerner, politikere. De er der alle sammen på den nye Top-25 liste over de personer, som er de vigtigste på internet. Dem, der samler flest læsere og følgere i verden.

Listen er for femte gang blevet sammensat af amerikanske Time Magazine. Det er gjort ud fra forskellige kriterier, hvor deres evne til at sprede nyheder og  påvirke andre mennesker via de sociale medier er vejet højest.

Blandt de fem mest indflydelsesrige er næppe overraskende prins Harry og Meghan Markle. Da de to åbnede deres egen Instagram konto i begyndelsen af april, fik den en million følgere på bare seks timer. I mellemtiden har ”sussexroyal” over 9,1 mio. abonnenter.

Præsident Trump har vist, at man kan regere og føre politik ved hjælp af tweets på Twitter. Op til 84 om dagen.

 

Selvfølgelig hører USA’s præsident Donald Trump til de vigtigste personer i de sociale medier. Ingen toppolitiker før ham har brugt de sociale medier så dygtigt. Trumps daglige tweets fra mobiltelefonen er berømte og berygtede. På de mest travle dage er det 84 i døgnet. Sikke en måde at føre politik på.

Twitter er også central i markedsføringen af den amerikanske sangerinde Ariana Grande. Den har 64,1 millioner følgere – kun overgået af Arianas Instagram profil med 159 mio. abonnenter. I februar blev hun den første kunstner siden Beatles, der satte sig på alle de tre øverste pladser på Billbords Hot 100 liste.

Skuespilleren Jada Pinkett Smith bevæger en masse på internet, finder ”Time”. Den 47-årige, der er gift med Hollywood stjernen Will Smith, har kæpme succes med sit ”Red Table Talk” show på Facebook. Her tager hun mange forskellige emner op – sammen med sin mor Adrienne og datteren Willow. Efter hvert show diskuterer millioner af fangs videre i Facebook grupper.

Ariana Grande er den popstjerne, der er dygtigst til at bruge de sociale medier i sin markedsføring..

Endelig fremhæver ”Time” de mange tusinde skole-elever, der har sluttet sit til den unge svenske klima-aktivist Greta Thunberg og samlet sig bag hash-tagget #SchoolStrike4Climate. På rekordtid har de fået millioner af menneskers øjne op for klodens klima-problemer. Og Greta selv – hun bliver inviteret til at møde verdens top-politikere, tale til FN og træffe paven. Respekt!

Her er Time Magazines øvrige 20 personer, som er de vigtigste på internet lige nu:

  • BTS – boy band fra Sydkorea
  • Lil Nas X – amerikanske rapper
  • Alexandria Ocasio-Cortez – amerikansk politiker
  • Rahaf Mohammed – saudi-arabisk flygtning
  • Liza Koshy – amerikansk skuespiller
  • Brian Kolfage – tidligere USA soldat

Jada Pinkett Smith har et talkshow kørende på Facebook TV, som får millioner af FB brugere til at diskutere hendes tema bagefter.

  • James Charles – amerikansk vlogger om skønhed
  • Cardi B – amerikansk rapper
  • German Garmendia – YouTuber fra Chile
  • Chris Godfrey – opfinder af “World Record Egg”
  • Carlos Maza – amerikansk video producer
  • Joelle ”JoJo” Joanie – teenage danser fra USA
  • Ben Shapiro – amerikansk advokat

Greta Thunbergs klima- bevægelse er blandt de vigtigste 25 på internet i øjeblikket.

  • Zhang Dayi – chilensk influencer
  • Yashar Ali – amerikansk journalist
  • Ady Barkan – sundheds-aktivist
  • Emman Chamberlain – amerikansk YouTuber
  • Jameela Jamil – engelsk tv-stjerne
  • Benjamin Lupo – amerikansk gamer
  • Bevægelsen til befrielse af Hong Kong

Det berømte æg viser, at man kan få millioner af tilhængere i de sociale medier uden at sige eller gøre noget som helst.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kommer Apples regnbue logo tilbage?