Den billige er bestselleren

Danskere bryder GDPR regler

Da EU indførte GDPR den 25. maj 2018, blev det nye initiativ slået op som Europas første store skridt i retning af bedre beskyttelse af persondata.

Hver enkelt EU-borger – altså også danskere – skulle vide, hvad og hvor meget der blev lagret om dem. Samtidig fik virksomheder og den offentlige sektor klare regler for, hvordan person-følsomme informationer må indsamles, bruges og opbevares.

Ikke overraskende var både data-eksperter, virksomheder og erhversvs-organisationer skeptiske. IT-specialisterne, fordi de var i tvivl om data-sikkerheden ved GDPR. Virksomheder – og især små firmaer – så GDPR som en ekstra belastning med nye regler, som det ville være svært at overholde.

Nu er der så snart gået to år, siden General Data Protection Regulation (GDPR) blev indført. I den anledning har det store internationale advokat-firma DLA Piper lavet en opgørelse over antallet af GDPR overtrædelser i reglernes første halve år. Nyere opgørelser findes ikke.

(Infografik: Statista.com)

DLA Piper fandt, at der var 160.000 registrerede forbrydelser mod GDPR reglerne fra den 25. maj 2018 til den 27. januar 2019. Det gælder for EU’s 28 lande plus Norge, Island og Liechtenstein.

Overtrædelserne blev straffet med bøder på tilsammen 114 millioner euro eller ca. 865 millioner kroner. Det er et langt lavere beløb, end GDPR modstanderne frygtede for et par år siden.

Med 40.647 kendte overtrædelser er Holland det land, som bryder GDPR reglerne oftest. Det svarer til 147,20 overtrædelser pr. 100.000 indbyggere. Danmark kommer på en femteplads med 9.806 regelbrud eller 115,43 pr. 100.000 danskere.

Selvom Frankrig havde et meget lavt antal GDPR overtrædelser – 3,2 på 100.000 indbyggere – blev de højeste bøder uddelt her. 51,1 millioner euro (385 mio. kroner) måtte franskmændene betale for GDPR brud i det første halve år af reglernes eksistens. Tyskland kommer ind på en andenplads med 18,1 milliarder euro – ca. 135 mio. kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Dooffy Design)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den billige er bestselleren