Hvad Bill Gates fortryder mest

Dansk lyd går i seng med fransk mode

Hvis I synes, at Bang & Olufsens højttalere allerede er for dyre, behøver I ikke læse videre i denne artikel. Men hvis I derimod gerne vil have B&O ting, der er mere eksklusive end de normale Beoplay produkter, er det måske nok en god idé at fortsætte

Den danske audio/video producent med det flotte brand er nemlig gået sammen med det lige så berømte franske modemærke Yves Saint Laurent om at forædle to ikoniske B&O højttalere. De har fået lidt andre farver og Saint Laurent navnet klistret på. Vupti – så stiger prisen også med rekordfart.

Den tallerken-formede Beoplay A9 kan normalt købes for 18.500 kroner i danske butikker. Med Saint Laurent logoet på skal man af med mindst 31.000 kroner – 4.650 USD. Eksklusivitet er kostbar.

Hvad er så forskellen på den originale danske højttaler og den franske? Teknologisk intet. Det er kun i det ydre, man kan se forskellen. Man kan således vælge mellem sorte eller gyldent lakerede fødder – og forpladen er altid sort. Indmaden er den nyeste fra B&O med fuld støtte af Chromecast og Apple AirPlay -samt muligheden for stemmestyring via Google Assistent.

Saint Laurent varianten af den lille Beoplay A1 fremtræder i sort anodiseret aluminium. Med det franske modemærkes logo og valget mellem knapper i sort eller messing gylden. Nydeligt ser det ud, men prisen altså. En normal Beoplay A1 koster normalt 2.000 kroner. Hos Saint Laurent 460 USD eller over 3.000 kroner.

Det franske modemærke sælger de særlige B&O højttalere som en del af sin Saint Laurent Rive Droite kollektion. Den omfatter en stribe high-emd designer varer med specielt pariser flair. Her er både tøj og accessoires til kvinde og mænd – plus danske højttalere, der skal lyde som Paris.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad Bill Gates fortryder mest