Kamera-salget er faldet med 84 pct.

Dansk design i nyt LG køkken

De fleste mennesker kender sydkoreanske LG for sine tv, som er blandt Danmarks mest solgte. Også i B&O’s dyre fjernsyn sidder LG skærme.

LG Electronics fremstiller dog også hårde hvidevarer. I stort set alle prisklasser – med LG Signature serien som det rene luksus. Den slags hvidevarer køber man, når der alligevel skal ofres en formue på et nyt køkken.

De to seneste Signature nyheder er tegnet af den danske designer Torsten Valeur, der tidligere har sat sine kreative streger på produkter fra bl.a. Bang & Olufsen, Asus, Audi eller TP-Link.

Helt efter den nordiske tradition er hvidevarerne i LG’s Signature familie holdt i rene og stilrene linier, hvor brugervenligheden er lige så vigtig som det flotte udseende.

De to nye LG ting er køleskabet InstaView Door-in-Door og den utraditionelle vaskemaskine Signature TwinWash.

Køleskabet kan f.eks. åbnes ved at føre en fod ind under fronten. Super idé, når man står med favnen fuld af madvarer og absolut ikke har en hånd fri til at åbne døren på traditionel vis.

 

Mindst lige så smart er en glasdør, der bliver gennemsigtig, når man banker på den- Så kan man lynhurtigt få et overblik over, hvad man har i køleskabet uden at åbne det – og spilde energi.

InstaView køleskabet er klædt i rustfrit stål og rummer mange gode detaljer, der gør det nemt at bruge – og som forlænger madvarernes friskhed. F.eks. er der flere temperatur-zoner i køleskabet, og hver hylde har sin egen LED-belysning.

Signature TwinWash er – som navnet antyder – en dobbelt vaskemaskine. Man kan køre to vaske på samme tid. F.eks. med familiens kulørte tøj i den store tromle, mens mors sarte lingeri får en blidere rengøring i den lille.

Den lille nederste tromle kan f.eks. bruges til at vaske sarte klæder i uld, mens den øverste kører den store kogevask.

TwinWash indeholder sågar en tørretumbler, der kan klare alle typer tøj med varierende temperatur og hastighed. Det hele styres helt uden knapper på selve maskinen. I stedet bruges en smartphone app eller en trådløs fjernbetjening.

TwinWash kobles på boligens trådløse Wi-Fi, og ad den vej kan man f.eks. downloade og tilpasse sine vaske-programmer. I alle tilfælde vil vaskemaskinen automatisk dosere sæbe og vand.

I Danmark sælges LG’s Signature hvidevarer udelukkende via Elgigantens butikker. Her koster InstaView Dør-i-Dør køleskabet ca. 60.000 kroner, mens man skal af med 30.000 kroner for den dobbelte TwinWash vaskemaskine….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kamera-salget er faldet med 84 pct.