Active udgave på vej af ny Samsung

Danmark nr. 56 i post

Alle, der har forsøgt sig med at sende eller ventet på at modtage et brev eller en pakke med Post Danmark – undskyld Post Nord – vil sikkert kigge længselsfuldt på denne nye infografik fra Statista.

Den viser de lande i verden, hvor de nationale postvæsener fungerer bedst – målt ud fra pålidelighed, udbredelse, relevans og fleksibilitet.

Danmark er (selvfølgelig) ikke med i den globale Top-15, der har det schweiziske postvæsen som det allerbedste- med en score på flotte 100.

Danskerne gemmer sig nede på plads 56 blandt de 170 lande, hvis postvæsener har være målt og vejet af den internationale Universal Postal Union (UPU). PostNord scorer beskedne 48,48, hvilket ikke engang er halvt så godt som schweizerne.

Ifølge UPU ligger Danmark i klasse med postvæsener i f.eks. Indonesien, Vietnam, Aserbajdsjan, Portugal, Marokko, Island og Tunesien.

Schweiz vinder tre af de fire måle-kategorier. Kun inden for udbredelse bliver alpelandet slået af Kina, der har enorme landområder og knap 1,4 milliarder mennesker at servicere med post.

Interessant er også at se, at Post Nord åbenbart er bedre til distribuere breve og pakker i Sverige end i Danmark, selvom det jo i princippet er samme firma. UPU rangerer nemlig det svenske postvæsen på en global 36. plads med en score på 59,02….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Active udgave på vej af ny Samsung