Danmark ligger med i top for pressefrihed

De næste 10 år vil være afgørende for den frie presses fremtid. Ikke nødvendigvis på grund af manglende indtægter og svigtende annonce-salg, som medierne oplever i disse Corona-tider. Men på grund af politiske forandringer ude i verden.

Det skriver organisationen Reportere uden Grænser, der netop har udgivet 2020-udgaven af sit ”World Press Freedom Index.”

Det viser, at de nordiske lande inklusive Danmark fortsat har en fri presse. Ifølge medie-analytikerne ligger Danmark på en tredjeplads i verden – kun overgået af Norge og Finland. De to sidste lande i Top-5 for pressefrihed er Sverige og Holland.

Også Tyskland, Irland og Belgien har det godt med medierne, mens situationen er knap så pæn i lande som England, Frankrig og Italien. Endnu værre ser det ud med presse-friheden i Tyrkiet, på Balkan og i Østeuropa generelt.

Den aktuelle COVID-19 pandemi afslører sig tydeligt i det nye indeks. Mange af de lande, der har noget at skjule med hensyn til smitte-udbredelsen, er også dem, der lægger hårdest pres på deres medier. Disse lande placerer sig samtidig langt nede på hitlisten over pressefrihed. Det gælder f.eks. Kina og Iran.

I USA har præsident Trump vist gentagent og meget åbent fjendskab over for journalister. Den holdning er bestemt ikke blevet mindre nu, hvor amerikanerne – trods Trumps løfte om det modsatte – er meget hårdt ramt af Corona smitten. USA ender derfor på en ikke særligt flatterende 45. plads i World Press Freedom Index 2020.

Brasilien med sin omstridte præsident Jair Bolsonaro roder rundt helt nede på listens 107. plads, men dog stadig med en stor afstand til de værste medie-lande i verden: Det er Nordkorea, Turkmenistan og Eritrea.

Reporters Without Borders fremhæver fem trends, som vil få stor indflydelse for presse-friheden i de kommende år:

• Det er en teknologisk krise, der skyldes mangel på demokratiske garantier i mange lande.
• En geopolitisk krise, der bliver drevet frem at autoritære regimer.
• En demokratisk krise, som styrkes af polarisering og undertrykkelse.
• En tillids-krise, der er pressens egen skyld. Den skaber mistillid og had til medierne.
• Og en økonomisk krise, der går ud over mediernes kvalitet….

(Indledningsfoto til artiklen: Alexas Fotos / Pixabay)