Ikonisk fotoapparat får comeback

Danmark er rigtig god til robotter

For en uge siden var flere danske erhvervsaviser ved at svømme over i begejstring, fordi Odenses dygtige robot-udviklere atter havde fået solgt en virksomhed til en milliard beløb.

Sjovt nok skete det uden de traditionelle løftede pegefingre af, om de mekaniske og elektroniske arme ikke koster for mange mennesker deres arbejde.

En ny international analyse viser, at Danmark ikke kun er ferm til at bygge robotter. Danmark ligger også på femtepladsen i verden over de lande, hvor robotter er mest udbredte i industrien.

Ikke overraskende ligger Sydkorea helt i top med 731 robotter pr. 10.000 ansatte. Tyskland og Japan placerer sig også højt med henholdsvis 311 og 309, men så kommer Danmark med 211 robotter pr. 10.000 sæt menneskelige arbejder-hænder.

(Infografik: https://www.statista.com)

Langt foran f.eks. USA, England eller Kina, hvor millioner af mobiltelefoner og anden elektronik tilsyneladende stadig bygges af små kinesere langs et kilometerlangt samlebånd.

Tallene stammer fra International Federation of Robotics, der fortæller, at robotterne især er i fremmarch i udviklingslande – og i Kina. På verdensplan har robotterne nu erobret 74 jobs pr. 10.000 ansatte i industrien.

Singapore er et af de steder i verden, hvor robotter er i stærkest fremmarch. 90 pct. af robotterne i den lille asiatiske bystat har jobs i elektronik industrien. Det giver Singapore en global andenplads med 488 robotter.

I Tyskland og Japan er det i de store bilindustrier, hvor robotterne har bredt sig mest. Sjovt nok ligger japanerne kun på en global fjerdeplads, selvom over halvdelen af verdens industri robotter (52 pct) bliver bygget i netop Japan.

Kina har de fleste mennesker i verden, men satser alligevel på at nå i toppen af lande med flest robotter i arbejde. Fra 2013 til 2016 næsten tredoblede kineserne deres udbredelse af industri robotter – fra 25 til 68 pr. 10.000 arbejdere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikonisk fotoapparat får comeback