Danmark er gået i krig

I de senere år har Danmark været engageret i krige i fjerne lande som Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien. I fremtiden bliver vores lille land involveret i en endnu mere international krig – nemlig på internet og i cyber-verdenen.

Det bliver klart, efter at NATO har erklæret, at organisationen er klar til foretage offensive online angreb – og Danmarks melding om, at vi allerede i år er klar til at følge trop.

Cyberkrigen foregår stort set usynligt. Kun når angreb lykkes, og større it-systemer hos virksomheder i den offentlige sektor bliver lagt ned, kommer det frem i medierne. Mange angreb bliver hemmeligholdt.

Det er helt modsat ”gamle dages” krigsførelse. De bliver vist på tv og avisernes forside. På internet kan man se ”live” optagelser fra fronten, og danskernes deltagelse diskuteres livligt blandt politikere og menige mennesker på gaden.

Sådan er det slet ikke. Cyberkrigen gemmes væk og bliver Danmarks skjulte slag.

Det generer den danske IT-Branchen organisation, der efterlyser en digitale Geneve Konvention. Den skal give internationale regler for, hvordan nationer kan og skal agere i cyberkrige:

”Det er stærkt bekymrende, at Danmark er klar til at gå i offensiv cyberkrig mod andre nationer. Specielt når det foregår på et område, hvor man agerer på et stort set lovløst grundlag,” siger Birgitte Hass. Hun er administrerende direktør i IT-Branchen.

På linje med den eksisterende Genève konvention er der brug for regler for, hvem og hvad man må angribe, ligesom man skal være enige om nedrustning fremfor oprustning.

”Det er afgørende, at der bliver sat nogle internationale spilleregler for, hvordan man agerer i forhold til cyberkrig. Man skal f.eks. være enige om, at lande ikke foretager angreb mod virksomheder, kritisk infrastruktur eller hospitaler,” forklarer Birgitte Hass.

En digital Genève konvention skal også sikre, at myndighederne hjælper den private sektor med at opdage, håndtere og rydde op efter cyberangreb.

At cyberkrig kan have alvorlige følger, så vi senest, da Israel bombede en bygning, der angiveligt skulle huse hackere fra Palæstina.

Tilsvarende skal Rusland have foretaget cyber-angreb mod Ukraine under invasionen af Krim halvøen. Angreb, der endte med at lamme flere tusinde virksomheder i andre lande.

Spredning af atomvåben er en næsten daglig overskrift hos mange politikere. Det samme er forbud mod at sælge våben til krigsførende lande i f.eks. Mellemøsten.

Her er våben ”fysiske”, og man kan tage billeder af raketter, militærfly, kanoner, bomber og krigsskibe. Det er langt sværere med cybervåben. De er usynlige for de fleste, og det er let at kopiere en virus eller andre former for ondartet malware.

Det så man bl.a, da det lykkedes for kineserne at kopiere de hacker-værktøjer, som amerikanske sikkerheds-tjenester havde brugt til angreb i Kina.

”Hvis Danmark går aktivt ind i cyberkrige mod andre nationer, vil det betyde en øget risiko for, at danske virksomheder og myndigheder vil blive udsat for hacking. Er det virkelig den vej, vi skal gå,” spørger IT-Branchens direktør….