Hver 3. dansker har en smadret mobil

Corona sikring, der er til at bære?

Ansigts-masker skal være den bedste sikring mod COVID-19, selvom mund- og næse-beskytterne vel heller ikke kan afværge et virus-angreb 100 procent.

Som med alle andre ting er der forskel på kvaliteten af ansigtsmasker og for den sags skyld også håndsprit. Rigtig mange prøver at score en hurtig profit på at udnytte folks angst for Corona og tilbyder derfor dårlige og usikre varer via internet.

Jeg skal ikke kunne bedømme, hvorvidt den nye Purus Air i Plus Personal Air Purifier kan afværge COVID-19. Det hævder fabrikanten heller ikke. Kun at luftrenseren er effektiv mod både småpartikler i luften og virus – og Corona er jo en virus.

Purus luftrenseren er ikke større end en lille termokande eller et stort kaffekrus. (Foto: Purus)

Purus har fremstillet elektroniske luftrensere igennem flere år og har derfor erfaring med, hvad de kan og ikke kan. Den største kvalitet  den nye Air I Plus synes at være, at den er så lille og handy, at man kan have den med overalt.

Purus klarer sig uden papirfiltre, der skal udskiftes hele tiden. I stedet lader maskinen luften op til 4.000 volt via en såkaldt ”plasma discharge” proces, der skal dræbe bakterier, virus, mug, røg, smog, pollen, skæl fra dyr og andre allergi-fremkaldende partikler.

Purus skal således kunne fjerne smittekim på helt ned til under 0,1 mikron i størrelse. Det sker i en omkreds af én meter. Støjen fra den termokande-store luftrenser skal samtidig være så beskeden, at man sagtens kan sove ved siden af den.

Purus luftrenseren skal arbejde så tavst, at man sove ved siden af den. (Foto: Purus)

Luftrenseren styres normalt via en app på mobiltelefonen. Her kan man f.eks. indstille motorens hastighed i tre trin og filter-effektiviteten i 10. Der er også en ”mute” knap til lydløs drift og en særlig ”turbo mode”, som kan rense meget forurenede omgivelser på få minutter.

Hele herligheden kan køre på batteri i 10 timer og bagefter oplades fra både stikkontakt, bilens USB-stik, Powerbank eller en laptop. Med Purus følger en lille genbrugelig beholder, som kan fyldes med f.eks. aktivt kul, zeolit eller andre materialer, der kan fjerne småpartikler (VOCs) eller dårlig luft fra tobak.

Purus søger i øjeblikket finansiering af sin lille Air i Plus Personal Air Purifier via ”crowd funding” på iværksætter portalen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til en særpris af 130 US dollars eller ca. 880 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Purus)

Purus luftrenseren kan måske være en god idé at have med i bilen. (Foto: Purus)

(Foto: Purus)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver 3. dansker har en smadret mobil