Klogt tv til køkkenet

Containeren er et batteri

Det er ikke kun krydstogt-rederierne, som har travlt med at finde miljø-rigtige og mindre forurenende løsninger til deres skibe. De slår mest på reklame-trommerne for deres klima-initiativer, mens andre rederier som f.eks. danske Mærsk gør grønne ting uden at gå efter de samme store overskrifter.

Tag for eksempel Mærsks nye gigantiske batterier, der meget oplagt fylder lige så meget som en container. Batteriet kan derfor placeres på rederiets container-skibe og være med til at sænke forbruget af traditionel bunkers-olie i motorerne.

Maersk har udviklet batteriet på 600 kWh sammen med Trident Maritime Systems. Det installeres lige nu på container-skibet Maersk Cape Town og tager på sin første rejse i begyndelsen af 2020 på det danske rederis ruter mellem Asien og Vestafrika.

Maersk Cape Town er det første skib med et kæmpe batteri anbragt i en container. (Foto: Maersk)

Batteriet er designet, så det kan placeres mellem skibets normale containere. Det kan lades op, når Maersk Cape Town ligger i havn, og det skal fungere som en integreret del af skibets elektriske system.

Batteriet står i direkte forbindelse med container skibets egen generation og arbejder sammen med Maersk Cape Towns eget ”waste heat recovery system. Det opsamler overskuds-varme fra motorerne og forvandler den til elektricitet.

Den slags systemer har Maersk installeret de fleste af sine skibe, hvor de udnytter, at motorers udstødning har høje temperaturer.

(Foto: Mærsk)

Det nye kæmpe-batteri i en container vil blive brugt på flere måder for at reducere udledning af forurenende stoffer og øge effektiviteten på Maersk Cape Town.

Det nedsætter bl.a. belastningen på skibets generator. Det kan assistere med ekstra strøm i “peak” perioder og nedsætte behovet for at bruge generatoren i tider med lav belastning.

Container batteriet kan levere op til 1.800 kVA og kan indgå i Maersk Cape Towns elektriske system som back-up, når skibets generator er slukket eller for eksempel skal repareres. På den måde sparer batteriet på de totale drifts-omkostninger.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve´ det. En af disse containere kunne være et stort batteri, der hjælper med til at nedsætte forureningen fra Mærsk skibet. (Foto: JoyOnline)

Maersk Line vil bruge erfaringerne fra Cape Town til at vurdere, om rederiet er på rette kurs mod en mere bæredygtig fremtid. I den forbindelse har Maersk bl.a. puslet med en idé om, at fremtidens fragtskibe kan bruge sejl til transporten på verdenshavene.

”Dette eksperiment vil give os en bedre forståelse for mulighederne i energi-lagring på skibe, og det vil være en del af Maersks vej mod en øget anvendelse af elektriske systemer i vores flåde og i vores havne-terminaler,” forklarer Maersks COO Søren Toft.

Han fortæller, at det store danske rederi går efter at være CO₂ neutral i 2050….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klogt tv til køkkenet