Luft forurening den største livsfare

Computerspil på fødderne

Computerspil og e-sport er cool og trendy. Ingen tvivl om det. De store gamer-begivenheder inden for f.eks. ”Counter-Strike” spillet trækker millioner af fans ind foran tv-skærmen for at følge deres idolers præstationer ved mus og tastatur. Ofte er det danske computer-spillere, der ender øverst og vinder enorme præmie summer.

Den store interesse for gaming har (naturligvis) skabt en stor følge-industri. I dag er e-sport både livsstil, modetøj, særlige møbler, enorme pc-skærme – og selvfølgelig også specielle sko. Man skal være klædt i det rigtige outfit fra top til fødder.

Tidligere i år opdagede Nike for alvor, hvor stor effekt markedsføring via og med computerspil kunne have på salget af nye sneakers. Da lancerede Nike særlige sportssko, der var pyntet op med Sony PlayStation symboler – og de blev udsolgt på ingen tid.

I december følger erobrings-togt numero to. Det er de nye Nike PG 2.5 X sneakers, der følger lige i hælene på Sonys lancering af en PlayStation Classic mini-konsol. Skoene har samme grå farve og et tydeligt PS logo på den venstre sko.

Nike præsenterede de nye gamer sneakers i aftes på amerikanske sports-tv kanaler, hvor basketball stjernen Paul George fra det Oklahoma City Thunder holdet havde dem meget tydeligt på. PlayStation logoet er nemlig selvlysende.

Nike har ved flere lejligheder præsenteret sneakers med PlayStation emner. Sidste år kom Nike f.eks. med et par Air Force 1 sko i forbindelse med den store E3 spilmesse. Tidligere har Nike også luftet ideen med små serier sneakers i 2006 og 2009.

Hvis I er interesserede i at købe et par af de nye Nike PG 2.5 X PlayStation sneakers, skal I nok holde øje med særligt udvalgte Nike butikker eller følge Nikes SNKRS app omkring den 1. december….

Basketball stjernen Paul George fra Oklahoma City Thunder blev sikkert godt betalt for at introducere de nye sneakers i forbindelse med en kamp mod Golden State Warriors fra Californien. Her er et foto af basket stjernen, da han spillede for en anden klub.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luft forurening den største livsfare