Den smarte to-i-én løsning

CAT tåler næsten alt

De såkaldte håndværker telefoner er en niche i mobilmarkedet, men folk, der har brug for super-hårdføre smartphones, har meget svært ved at undvære dem.

Man skal nemlig ikke udsætte en almindelig smartphone for hårde arbejdsforhold, tab på betongulv, dyk i vandspande eller at blive dækket med mudder og smuds.

Selvom fabrikanterne reklamerer nok så meget med, at deres nye telefoner er vand- og støvtætte, skal man ikke tage det helt bogstaveligt. Kun få mobiler kan virkelig tåle mosten.

To af dem har det berømte bulldozer firma Caterpillar nemlig lanceret. Nemlig CAT S31 og S41.

De ser ikke kun barske ud. De er det også.

CAT S41 overlever f.eks. uden problemer et fald fra 1,8 meter og ned på et hårdt underlag. Den kan tåle al slags vejr og selv ekstreme temperaturer. Og den drukner ikke af at ligge to meter under vand i to meters dybde i en halv time.

Alle disse tortur typer er del af de militære MIL-SPEC-810G specifikationer, som den nye CAT mobil overholder. Dertil kommer naturligvis også den civile IP68 standard for vand- og støv-tæthed.

Motoren i CAT S41 er en MediaTek processor med otte kerner, 3 GB RAM og mindst 32 GB lager. Har man brug for mere plads til data, kan lageret udvides til 2 TB via micro-SD kort.

Kameraerne er på 13 megapixel bagpå og 8 MP til selfies – ikke meget dårligere end gode smartphones til forsigtige civilister. CAT kameraerne har tilmed en særlig ”under water mode”, der vel betyder, at de kan bruges som en slags dykker-kameraer lige under havets overflade.

CAT S41 er udstyret med en fem tommers skærm i Full HD kvalitet (1.920 x 1.080 punkter). Den er gemt bag ridsefast Corning Gorilla 5 glas og kan betjenes med arbejdshandsker på.

Desuden har telefonen knapper på siden, der kan bruges til direkte SOS nødopkald eller til styring af en walkie-talkie funktion med andre CAT telefoner. Knapperne kan også programmeres til f.eks. aktivering af den indbyggede lommelygte eller til at tænde kameraet lynhurtigt.

Hvad der måske er mest ekstremt ved CAT S41 er nok det indbyggede batteri. Det er meget stort på 5.000 mAh. Dobbelt så kraftigt faktisk som på en iPhone 7.

Batteriet kan overleve 44 dage i standby uden opladning, og man kan tale i telefon i 38 timer – hvis man da ikke inden da løber tør for ord eller mundvand.

Meget praktisk kan CAT S41 batteriet også bruges til sociale formål. Det kan nemlig fungere som Power Bank, der via USB-kabler lader andre mobiltelefoner op, en camping lampe eller eller en nødsender.

Den lidt mindre og billigere CAT S31 har en MediaTek processor med fire kerner, 2 GB RAM, 16 GB lager og et batteri på kun 3.000 mAh. Skærmen måler 4,7 tommer og leverer kun HD grafik (720 punkter).

Prismæssigt placerer CAT S41 sig ved 449 euro (ca. 3.400 kroner), mens CAT S31 fås for 329 euro (ca. 2.500 kroner)….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den smarte to-i-én løsning