En helt anderledes folde-mobil

Bruger vi nettet uden at vide det?

Er Internet efterhånden blevet så almindeligt, at folk slet ikke ved, at de er online? Det kan sagtens ske, for de færreste mennesker arbejder online med deres pc eller tablet. Og mobiltelefoner er jo “på” hele tiden. Ellers kan de ikke bruges til hverken samtaler eller nyheds-læsning.

Alligevel er der tilsyneladende forvirring hos mange, hvad internet i virkeligheden er for en størrelse. Således er der i nogle lande en stor del af befolkningen, der siger, at de bruger Facebook, Instagram eller WhatsApp, men samtidig påstår at de aldrig går online.

Analyse bureauet Pew Research Center har foretaget en rundspørge i USA og i 11 udviklingslande, hvor man har spurgt tusinder af folk, hvad de bruger deres mobiltelefon til.

Undersøgelsen viste bl.a, at hver ottende filippiner (12 pct) bruger Facebook, men uden at være på internet – hævder de adspurgte personer. I Sydafrika fortæller hver tiende, at de har WhatsApp tændt på deres mobil, men bestemt ikke går online.

Det lyder måske lidt grinagtigt, men på den anden side er det jo meningen, at internet skal være overalt – og alle ting forbundet med hinanden. I så fald skal folk jo ikke tænke på, om de er online eller ej. Det er de helt automatisk hele tiden….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En helt anderledes folde-mobil