Hvor meget CO₂ udsender hver person?

BMW accepterer omsider Android

Det er helt fint, at de fleste bilfabrikanter efterhånden har indbygget Apple CarPlay eller Android Audio i deres nye modeller. Det burde være et krav fra myndighedernes side. Integrationen med bilens stereo-anlægfremme trafiksikkerheden, når bilisten ikke sidder med sin mobiltelefon i hånden, når han eller hun kører.

Man kan så undre sig over, at nogle auto-fabrikanter kan bruge Apple CarPlay eller Android Auto og ikke begge systemer i samme bil. I sidste ende betyder det jo, at kunden enten skal vælge bilmærke efter, hvilken mobiltelefon vedkommende har – eller omvendt.

En af de bilfabrikanter, som hidtil har holdt sig til kun det ene system, er BMW. De tyske biler er ellers så dyre, at der sagtens kunne være råd til at have integration af både iPhone og Android ombord. Indtil nu har BMW imidlertid stædigt holdt sig til Apple CarPlay alene. Sikkert fordi der er mere prestige i en dyr iPhone end en billig Android telefon fra Kina.

(Foto: BMW AG)

Nu omsider ser det ud, som om BMW har fået øjnene op for verdens-markedets realiteter, De fortæller, at 85 procent af solgte smartphones er Android. Med andre ord holder BMW sig til et mindretal, der har iPhones.

Den dårlige nyhed er, at BMW først vil indbygge Android Auto i sine biler fra 2020. De nye BMW biler, som står ude hos forhandlerne i dag, har kun Apple CarPlay.

Den gode nyhed, at BMW vil få den trådløse variant af Android Auto ombord. Altså ikke noget med lange ledninger på forsæderne, medmindre mobilen skal lades op under kørslen.

Fremover vil nye BMW’er kunne integrere både Apple iPhones og Android telefoner trådløsti sine personvogne og SUV’er. (Foto: BMW AG)

Og nok en dårlig hed: Kun BMW biler med iDrive software version 7.0 plus ”Live Cockpit Professional hardwarte vil få Android Auto.

Med andre ord skal man have de seneste nye BMW 3/5/7/8 personbiler eller X-serien af SUV fra 2019/2020, før man får lov til at integrere Android. Ellers må man skifte mobil til iPhone.

Mon BMW så kunne finde på at installere den ældre udgaver af Android Auto — den uden trådløs betjening – i sine gamle biler….

(Indledningsfoto: Lars Krogsgaard / BMW)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget CO₂ udsender hver person?