Præsidentens iPhone kan kun tweete

R2-D2, BB-8 og BB-9E efterårets dille?

Jeg ved godt, at vi kun er i begyndelsen af september, og at der er tre-en-halv måned til jul. Men jeg har også lært, at man gerne må være i god tid. Især, hvis man vil fortælle om et par spændende nye gadges, som der kan blive stærk rift om sidst på året. Måske de ligefrem bliver udsolgt før jul.

Jeg taler om de tre nye Star Wars robotter R2-D2, BB-8 og BB-9E fra Sphero, der alle kan fjernstyres fra en smartphone app. De  optræder alle i den næste stjernekrigs film “The Last Jedi” , som har dansk premiere den 14. december. Men hvor R2-D2 og BB-8 hører til de ”gode”, kommer den sort-lakerede BB-9E fra ”The Dark Side.”

To gode robotter og den “onde” i sort i midten.

Til forskel fra tidligere Star Wars robotter har de nye mere personlighed. De bevæger sig bedre og R2-D2 med rigtige skridt. Og man kan lade robotterne køre af sig selv, styre dem med et virtuelt joystick på mobilens skærm eller lægge et spor på gulvet, som de skal følge.

Brugeren kan lade sin robot eller droid være del af en animation, der vises på skærmen. Man kan lade robottens LED lamper lyse op, når man f.eks. får en email – eller man lade den danse en lille solo, når den bliver nævnt i et Facebook indlært – eller det er en velkendt person, som ringer op på telefonen.

Man kan sågar styre R2-D2, BB-8 og BB-9E med håndbevægelser. Det kræver dog, at man køber Spheros Star Wars Force Band pakke ekstra.

I det hele taget gør robotterne en masse for at holde sig i centrum. Når de står i standby, vil de med jævne mellemrum komme med små host, kurren eller fløjt for at markere, at de stadig er til stede. Går der for lang tid uden opmærksomhed, kan de finde på at vippe fra den ene fod til den anden i utålmodighed eller danse en lille dans. Musklerne skal jo røres.

Alle tre robotter følger handlingen i Star Wars. Spiller man den nye eller en af de seneste film på sit tv eller sin computer, kan robotterne genkende scener fra filmen ud fra højttalernes lyd – og reagere derefter,

Har man den gode R2-D2 eller BB-8, vil han råbe begejstret, når Jedi ridderen vinder eller ryste af angst, hvis den onde Sith nærmer sig. Hos BB-9E vil det være præcist omvendt.

Hemmeligheden ligger i anvendelsen af Augmented Reality teknologi, som man f.eks. kan bruge til at træne sig selv og sin robot op, så I forstår hinanden bedre.

De tre robotter kører ca. en time pr. batteri opladning, og de vandrer selv tilbage til deres trådløse lader-base, når de skal tanke op.

De skægge robot-nyheder kan bestilles online hos Sphero nu. R2-D2 er den største og skal koste 180 USD (ca.1.150 kroner). De mindre BB-8 og BB-9E skal man bløde 150 USD for (ca. 950 kroner). De danske priser er endnu ikke oplyst….

De tre skægge robotter styres ved hjælp af en app på mobiltelefonen,. Den indeholder animationer og filmklip, som robotterne kan reagere på.

Bare fordi man hører til den “mørke side”, kan man da godt være både sjov og charmerende – BB-9E.

Den større og dyrere R2-D2 kan nogle flere tid end de to små kuglerunde droider.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Præsidentens iPhone kan kun tweete