Så smuk kan en server designes

Billigere at tale i mobil i udlandet

Gode nyheder for alle, der rejser meget rundt i EU-landene. EU vil omsider afskaffe roaming afgifterne på mobiltelefoni.

Roaming er de ekstra afgifter, som telefon selskaber tager for at viderestille mobilsamtaler og data-overførsel fra smartphones mellem de forskellige telenet.

Medmindre teleselskabet selv ejer nettene i de enkelte lande – eller har tegnet aftaler med kolleger i udlandet – kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at ringe til og fra andre EU-lande eller gå på nettet med mobilen, når man er ude at rejse.

Afskaffelsen træder i kraft fra den 15. juni – efter fire års tilløb.

At roaming afgifterne forsvinder, kan sagtens betyde, at teleselskaber sætter prisen op på abonnementer eller begrænser datamængden, man får uden merpris. (Foto: Pixabay)

Tilbage i 2013 betalte en EU-borger næsten 700 pct. mere end den reelle kostpris for teleselskaberne, når han eller hun ringede mellem to af de 28 EU-lande. Den pris er faldet siden da, men får først det sidste nøk nu, hvor EU-parlamentet og EU-kommissionen har løst de sidste detaljer.

Helt gratis bliver det dog ikke. Fremover må teleselskaberne tage 7,7 euro pr. gigabyte data, der sendes. Denne takst sænkes gradvist frem til 2021, hvor den skal ende på 2,5 euro (knap 19 kroner).

Ganske som forventet er teleselskaberne ikke glade for EUs beslutning og rasler nu så småt med sablerne.

Når den store fortjeneste på udenlandske opkald nu forsvinder, må pengene tjenes et andet sted. Det kan f.eks. være på dyrere abonnementer, mindre mængder af data, der kan overføres uden merpris osv.

Spændende at se, om det i sidste ende bliver billigere for mobilbrugerne eller ej…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så smuk kan en server designes