Sæt ekstra pep i IKEA Frekvens

Billig iPhone til marts?

Rygterne har svirret gennem flere år, men nu skal det være ganske vist. Apple vil præsentere sin nye billig-model i Phone familien til marts. Det bliver til en pris på 399 dollars, hvilket kan oversættes til ca. 3.500 kroner på det danske marked.

Det skriver det amerikanske erhvervs-medie Fast Company, der hævder at have gode forbindelser inside hos Apple. Ifølge mediet er produktionen i fuld gang i Kina, men kan blive påvirket af landets problemer med Corona virussen.

400 dollars er billigt efter Apple forhold. De nuværende iPhone 11 modeller koster meget mere. Man kan dog sagtens finde smartphones på markedet, der koster endnu mindre. Også mærkevare-mobiler fra f.eks. Nokia, Motorola, Samsung eller Huawei.

De fleste Apple-analytikere synes nu at være enige om, at den billige iPhone er lige om hjørnet. Uenigheden går snarere på, hvad den nye baby skal hedde. Nogle mener, at navnet bliver iPhone SE2, fordi den skal afløse den engang så populære iPhone SE. Andre forudser, at Apple vil bruge betegnelsen iPhone 9. Den hoppede Apple over, da man lancerede iPhone X for et par år siden.

Den lille iPhone SE var en kæmpe-succes hos især kvindelige købere. Den blev dog skrottet, fordi Apple hellere ville satse på store og dyre telefoner. Nu har vinden skiftet retning igen hos Apple. (Foto: Apple)

Hvis flotte specifikationer er det, man går efter, når en ny smartphone skal købes, bør man gå i en bue uden om den nye iPhone 9 / iPhone SE2. Den bygger nemlig på teknologi og chassis fra den gamle iPhone 8, der fortsat sælger godt i bl.a. Danmark.

På den anden side kan det også være et fejlskud at lancere en telefon med 2018-teknologi 2020 – uanset at den er relativt billig. Ingen af Apples konkurrenter står stille. Tværtimod har de travlt med at presse nye og avancerede features ned i deres mellemklasse modeller.

Tidligere erklærede Apple, at man kun ville satse på dyre topklasse telefoner. I de seneste par år har Apples billigste varianter – iPhone Xr og iPhone 11 – imidlertid været bestsellerne. Derfor har Apple måttet justere en smule på sin strategi….

(Indledningsfoto til artiklen: Szabo Victor / Unsplash)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sæt ekstra pep i IKEA Frekvens