Computerspil leg eller alvor?

Big Brother a la Beijing

Hvis man har besøgt storbyer som London, vil de fleste have opdaget, at de føler sig overvåget overalt, når de bevæger sig på gader og fortorve. Ti-tusinder af kameraer hænger her og der og alle vegne og følger med i, hvad trafikanter og andre i det offentlige rum foretager sig.

London – og for den sags skyld også Danmark – er dog for intet at regne med, hvad Kina er i gang med. Det kæmpestore land er nemlig på vej til at blive ”verdens største netværk af kamera overvågning.”

Kina har allerede installeret 170 millioner kameraer (på engelsk CCTV) over det meste af landet. I løbet af de kommende tre år vil yderligere 400 millioner digitale øjne blive sat op.

En stor del af kameraerne er af den mest moderne type med indbygget kunstig intelligens og avanceret ansigts-genkendelse. Det er altså ikke kun noget, man ser i James Bond eller science fiction tv-serier. Det er virkelighed i Kina.

Uanset hvor i Kinas byer, man bevæger sig, vil kameraer med kunstig intelligens og ansigts genkendelse holde et vågent øjne med en.

Netværket kan således vurdere både personers alder, køn og etniske oprindelse. Hvert ansigt kan matches med et digitalt ID-kort, som de kinesiske myndigheder har liggende på centrale servere. Her kan man på få sekunder kalde alle relevante informationer om en person frem på skærmen – inklusive deres pårørende, familie og muligvis også deres normale omgangskreds.

Hvor effektiv Kinas Ithis kamera-overvågning i det offentlige rum er, fik en reporter fra britiske BBC at føle på egen krop forleden. John Sudworth havde nemlig fået et sjældent kig ind i et af det kinesiske politis kontrolrum for at få demonstreret systemet.

Et snapshot af journalistens ansigt blev lagt ind i systemet, og det tog mindre end syv minutter at lokalisere ham, uanset hvor i en af Kinas større byer han bevægede sig på gader, pladser og i offentlige bygninger som f.eks. banegårde og lufthavne.

I kan få et endnu bedre indtryk af det kinesiske Ithis systems muligheder ved at tjekke en video, som BBC har lagt på sin hjemmeside her….

Var der nogen, der ymtede ”Big Brother is Watching You”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Computerspil leg eller alvor?