Bad Lip Reading goes Facebook
Der er sikkert en del af mine læsere, der har set klip på tv fra det amerikanske parlaments afhøring af Facebooks boss Mark Zuckerberg – om Cambridge Analytica skandalen, dårlig personlig sikkerhed og russisk-styrede fake news i verdens største sociale medie.
Afhøringerne viste i hvert fald to ting: De aldrende senatorer i Washington ved meget lidt om internet og teknologi – og Facebooks grundlægger er ikke den store taler og performer, når han er under pres.
Godt, at man så har YouTube kanalen A Bad Lip Reading, der kan få selv den mest kedelige tale og samtale til at blive skrigende morsom.
https://www.youtube.com/watch?v=_zCDvOsdL9Q%20
Hvis Mark Zuckerberg havde sagt det i senatet, som de kreative gutter fra YouTube nu har lagt i munden på ham, ville afhøringerne have været det rene komiker show. Synkroniseringen i denne video er ganske enkelt fantastisk flot.
Selvfølgelig var det dybt alvorligt, når USA’s toppolitikere inviterer Facebooks topchef til en officiel afhøring i senatet. Det lå ligefrem i luften, at politikerne måske ville tvinge Facebook til at splitte sig i flere dele.
Det skete (heldigvis) ikke, men kors hvor var tv-transmissionerne fra afhøringen keeeedelige at se på. Men de havde jo heller ikke A Bad Lip Reading med ind over til at få lidt sjov i gaden.
Ingen kommentarer endnu