Razer er et helt kraftværk i lommen

Apple slog Samsung med flere længder

Det er ikke kun i Danmark, hvor det går rigtig godt for salget af Apples iPhones.

Også internationalt har Apple lagt konkurrenter som Samsung og Huawei bag sig, viser nye tal for salget af smartphones på globalt plan i 2016.

Sjovt nok var det tilmed en ”gammel” smartphone model fra 2015, der blev verdens klart mest solgte sidste år – nemlig iPhone 6S.

Apple sendte først sine nyere iPhone 7 og 7S på markedet i sidste kvartal af 2016, men de telefoner solgt så godt op til jul, at de kravlede op på anden- og tredjepladsen af verdens mest solgte smartphones sidste år.

Ifølge analysefirmaet IHS Markit indtog Apple alle de fire første pladser på Top-10. Dermed ligner det globale salg den markeds-situation, vi har i Danmark, hvor iPhones er totalt dominerende.

Tidligere års numero uno – Samsung – dukker først op på fjerde-pladsen, men dominerer så resten af IHS Markits Top-10. Kun kinesiske OPPO har kunnet klemme sig ind med sin herhjemme helt ukendte A53 telefon.

I Danmark har den store Galaxy S7 Edge model længe været Samsungs bestseller. Samme status har den på globalt plan, hvor den indtager fjerdepladsen foran den billigere Galaxy J3 model.

Man kan spekulere på, hvordan IHS listen ville have set ud, hvis ikke Samsung måtte trække sin topmodel Galaxy Note 7 ud af markedet i september sidste år som følge af brandfare.

Samsung mistede markedsandele til Apple i 2016. Den nye Galaxy S8, der præsenteres i næste uge, skal forsøge at vinde tabt terræn tilbage.

Både det manglende salg af Note 7 og den generelle badwill, som Samsung efterfølgende har oplevet hos det store publikum, har uden tvivl hjulpet Apple med at hælde ekstra mange iPhone 7 telefoner over disken.

Bemærkelsesværdigt i IHS tallene er også, at verdens tredje-største smartphone fabrikant Huawei ikke har en eneste telefon med i Top-10.

Huawei levede derfor i 2016 højt på, at mærket har så mange forskellige smartphones til salg – både under Huawei brandet og under-mærkerne Honor og Nova. Tilsammen har de mange modeller holdt Huawei på en global tredjeplads….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Razer er et helt kraftværk i lommen