Vi er bare online hele tiden

Apple pusler med folde-iPhone

Lige siden foldbare smartphones dukkede op fra glemslen igen for godt et par år siden, har diskussionen bølget frem og tilbage om, hvorvidt de var et fremskridt eller bare et lille mode-fænomen, der skulle opveje et fald i traditionelt designede mobiltelefoner.

Den store succes i salgstal er de aldrig blevet. Det har klap-telefonerne været alt for dyre til. 15.000 kroner er det trods alt kun et begrænset antal mennesker, som er parate til at lægge for en ny mobil.

Dertil kom, at første generation af folde-telefoner led af tekniske problemer. Samsung måtte f.eks. trække sin første model tilbage fra markedet, fordi displayet hele tiden gik i stykker. Huawei tøvede også med sin lancering af Mate X telefonen, og i dag kan den stort set kun købes i Kina.

Kun få andre mobilfabrikanter som f.eks. Motorola har dristet sig ud i markedet for klap-mobiler. Apple var efter sigende også på vej, men tav fuldstændig om et projekt for en folde-iPhone.

Indtil nu. En ny patent-ansøgning fra Apple afslører nemlig, at der faktisk pusles med en klapbar iPhone i førerbunkeren i Cupertino i Silicon Valley.

Det viste koncept i ansøgningen afslører bl.a, at man kan se notifikationer, klokken, vejrudsigten osv, uden at man behøver at åbne iPhone Fold.

(Tegning: USA’s nationale patentkontor)

Selvfølgelig er der ingen garanti for, at der kommer et produkt på markedet, bare fordi en fabrikant får patent på sine løsninger. Omvendt viser det, at Apple ikke har begravet ideen helt.

Marketingfolkene hos Apple har jo nok lagt mærke til, at Samsung er begyndt at have succes med  sine Galaxy Fold og Z Flip telefoner. Samsung kommer også hele tiden med nye modeller. Det plejer at være et tegn på, at salget går tilfredsstillende.

Samtidig rammer Samsung direkte ned i Apples kerne-målgruppe. Det er design-bevidste folk, der ikke er bange for at betale ekstra for at få fat i deres drømme-telefon. Altså udvikler Apple videre på sin egen folde-mobil.

I sin patent-ansøgning nævner Apple bl.a, at et folde-design giver adgang til et stort display areal, selvom telefonen ikke fylder meget i lukket tilstand.

Samtidig understreger Apple fordelen ved at lade en del af skærmen stå fremme altid – også når telefonen er foldet. Det giver muligheden for at hurtigt at se emails, sms, batteri-status, tid og dato, møde-påmindelser og lokations-bestemte alarmer til f.eks. navigation….

(Indledningsfoto til artiklen: iOS Beta News / YouTube)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er bare online hele tiden