De mest solgte mobiler i august

Apple køber stort ind af film

Det er længe siden, at Apple kunne nøjes med at producere computere og laptops. I dag er Apple på vej til at blive en bredt favnende mediekoncern med interesser i elbiler.

Det er senest blevet åbenlyst i den forløbne weekend, hvor Apple deltog ivrigt i Toronto Film Festival i Canada. Her nøjedes verdens dyreste firma – Apple har en markedsværdi på over en milliard USD – ikke bare med at sidde i biografsædet og se på nye film. Apples repræsentanter havde checkbogen med og bød ivrigt med på rettighederne til at vise de bedste produktioner.

Apple har i et stykke tid været i gang med at udvide sin iTunes og Apple Music online store med tv-shows og tv-serier, ligesom Apple også forhandler om at transmittere store sports-events. Måske Apple Music ligefrem omdøbes til Apple Media inden længe.

Meget tyder på, at Apple har planer om at etablere sig som video streaming leverandør i direkte konkurrence med f.eks. Netflix, HBO og Amazon. Apple har ikke officielt meldt det ud, men erfarne analytikere som Katy Huberty fra storbanken Morgan Stanley er slet ikke i tvivl:

”Apples nye streaming service kan blive en mega succes, der lægger mindst 4,4 milliarder dollars ekstra i indtægter til koncernen (ca. 29 mia kr.). Apple Video bliver en realitet inden længe og vil gøre Apples Services division til en gigant,” skriver Huberty i et notat.

Services er allerede Apples næststørste afdeling – kun overgået af iPhones salget. Under Services paraplyen ligger bl.a. Apple Music, Apple TV og iCloud med online tjenester og datalagring i ”skyen”.

Det amerikanske filmbranche magasin ”Variety” mener at vide, at Apple vil introducere sin nye satsning som et abonnement, der også vil omfatte adgang til Apple Music og forskellige nyhedstjenester.

Indhold – ”content” – er det hotte ord i internet-verdenen lige for tiden. Hardware og infrastruktur findes i form af smartphones, tablets, pc’er, smart-tv og bredbånd på både mobil og kabel. Nu gælder det om at fylde interessante ting i, som det store publikum gider se og betale for.

Apple er bestemt ikke ene om at have set lyset. Facebook og Twitter har også travlt med at købe tv-rettigheder. Det samme har Google til at udvide sin YouTube platform. Amazon er allerede i fuld gang med sin Prime service, som også danske tv-kiggere har adgang til. Desuden står film-giganter som Disney og Sony også og tripper med nye streaming tjenester.

Apple har gode erfaringer med bryde traditionelle medie-grænser. Tænk blot på iTunes, der revolutionerede musikbranchen for over 17 år siden. Om Apple kan kopiere den succes i video streaming, må de kommende år vise….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De mest solgte mobiler i august