Internet browserens forvandling

Apple går i stå i Kina

Da Apple i foregårs løftede sløret for sit regnskab for tredje kvartal, så tallene generelt flotte ud. Meget flotte vil de fleste sige. Især Apples aktionærer.

Regnskabsårets tredje kvartal – april, maj og juni – er traditionelt Apples svageste. Men topchef Tim Cook kunne melde om stigning i bl.a. iPhone og iPad salg, og firmaets service forretning boomer nærmest.

Alle smil og positive vibes kunne dog ikke dække over, at Apple fortsat render hovedet mod en mur i Kina. Her faldt Apples omsætning med 9,5 pct.

Området, der hos Apple dækker Kina, Taiwan og Hong Kong, var faktisk den eneste region i verden, hvor omsætningen faldt. I Asien som helhed gik Apple således frem med hele 15 pct.

Apple er ellers førende i Kina, når det gælder smartphones i den dyre ende af markedet – og mange kinesere med lidt ekstra penge på lommen ser en iPhone som et status-objekt.

I dette segment sælges der imidlertid for få telefoner, samtidig med at væksten på det kinesiske smartphone er stoppet. Endelig har de kinesiske mærker styrket deres position på hjemmebane.

Infografikken fra Statista viser tydeligt, at Apples kinesiske vækst-motor har hakket igennem halvanden år nu….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Internet browserens forvandling