Sony byder på hyggelyd

Amerikanere elsker smarte højttalere

Da Amazon annoncerede sin Echo højttaler tilbage i 2014, smilede mange overbærende. Hvem kunne da have brug for en højttaler, som man talte til – og som kunne svare igen? Som lignede alt andet en almindelig højttaler – og som kunne lytte med på alt, hvad der foregik i ens hjem? Og så kom den fra verdens største online boghandel?

I dag er Amazons Echo højttalere og tilhørende Alexa assistenter blevet en mega succes. Sammen med Googles konkurrerende Home højttalere og digitale Assistent. Apple er også med på vognen via Siri og den dyre HomePod højttaler, mens Samsung, Microsoft og Huawei halser efter med hver deres udfordrere.

Vi skal nemlig vænne os til at tale til tingene i vores hjem og på vores kontor. Stemmestyring er nemlig hot. Samtidig skal vi lære at holde kæft, hvis vi vil være sikre på, at alt, hvad vi siger og skændes om, ikke bliver aflyttet og optaget. Måske ender vores små personlige snakke ligefrem hos Facebook, Amazon og Google, der sælger informationerne videre til annoncører. Reklamer bliver endnu mere skræddersyede, end de allerede er i dag.

 

I Danmark er stemme-styrede højttalere endnu ikke blevet et hit eller et problem. Men det skal nok komme snart. Den første af assistenterne har først for nylig lært at tale dansk, og Googles mindre Home højttalere er de eneste, der officielt sælges i butikkerne. Amazon er endnu ikke dukket op med sine Echos eller Apple med HomePod. Mon ikke det sker her i 2019?

Helt anderledes ser det ud i en række store lande, hvor de stemme-forstående højttalere har været på markedet i flere år. Først og fremmest USA, men også England, Tyskland, Frankrig, Canada og Australien.

Ifølge Amazon selv har verdens største online butik solgt over 100 millioner Echo enheder siden lanceringen for fem år siden.

(Infografik: Statista.com)

Andre analyser viser, at godt 50 millioner amerikanere over 18 år ejede mindst én smart højttaler ved udgangen af 2018 – altså nu. Flertallet har sågar to eller flere af dem stående.

Det tyder dels på, at folk er tilfredse med deres intelligente nyere hjælpere i husholdningen. Dels på, at amerikanernes indledende skepsis og nervøsitet for deres privatliv er blevet afløst af nysgerrighed og den futuristiske charme ved at have en digital hus-assistent.

Har I tænkt på at ”ansætte” en hus-alf fra Google, Amazon, Apple eller Samsung i jeres hjem i år – eller har I måske allerede købt en smart højttaler som julegave? De fås fra mange forskellige fabrikanter i dag inklusive B&O, Sonos, JBL, LG osv….

Smarte højttalere findes efterhånden i mange størrelser og design. Her er det Amazons. Verdens største online butik sælger f.eks. også mikrobølge ovne, som man taler til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony byder på hyggelyd