USA har flest enlige forældre

AirPods Studio kommer i juni

Da Apple for snart seks år siden købte Beats by Dr. Dre for tre milliarder dollars, var det for at supplere sine computere, smartphones, tablets og musik-afspillere med hovedtelefoner.

Lidt usædvanligt lod Apple Beats hørebøfferne beholde deres eget navn, og det har så fulgt Dr. Dre med en række fysisk mindre øretelefoner.

I mellemtiden har Apple imidlertid fået mega-succes med sine egne trådløse AirPods øretelefoner, der er verdens mest solgte af slagsen. Derfor har spekulationerne gået længe, om Apple ikke ville udvide sit repertoire med et sæt egne ”over ørerne” hovedtelefoner.

De kommer formentlig til at hedde AirPods Studio og får verdens-premiere den 22. juni. Prisen skal ligge på 350 dollars, hvilket svarer til, hvad Apple tager for Beats Studio 3 hovedtelefonerne. I Danmark koster de 2.690 kroner.

En ny generation AirPods Pro øretelefoner er tilsyneladende skubbet til 2021 på grund af Corona-relaterede problemer på Apples fabrikker i Kina. (Foto: Apple)

Efter sigende vil Apple indbygge flere praktiske features i sine nye AirPods Studio hovedtelefoner. Det er f.eks, at brugeren selv nemt kan udskifte ørekopper og hovedbøjle. På den måde kan man jo tilpasse sine hovedtelefoners farve til det tøj, man har iført sig på dagen.

AirPods Studio skal også komme med specielle sensor funktioner. Eksempelvis vil musikken slukke automatisk, når brugeren tager hovedtelefonerne af.

Omvendt holdes musikken i gang, hvis hovedtelefonerne lægges ned om nakken. Apple går ud fra, at det kun sker for et øjeblik, og brugeren vil lytte videre kort efter.

AirPods Pro skal sågar kunne føle, om de bliver taget korrekt eller omvendt på. Sker det sidste, vil elektronikken rotere audio kanalerne, så man får de rigtige toner i venstre og højre side. Med andre ord kan man ikke tage hovedtelefonerne forkert på.

Nye og billigere AirPods Lite øretelefoner præsenteres enten i slutningen af juni eller til efteråret, når Apple også er klar med iPhone 12. (Foto: Weibo)

Med en pris på den forkerte side af 2.500 kroner må vi forvente, at Apple AirPods Studio får aktiv støjreduktion og en lydkvalitet i topklasse. Måske mere neutral, end Beats er kendt for.

Til gengæld kunne det se ud, som om Apple er nødt til at skubbe tredje generation af sine små trådløse AirPods øretelefoner. AirPods Pro kom for et år siden, og det var ventet, at en afløser ville være klar her i dette forår.

Corona pandemien har imidlertid sat en stopper for de planer, fordi Apples kinesiske fabrikker har været lukket gennem adskillige uger i februar og marts. Derfor mener branchefolk, at nye AirPods først kommer i 2021.

Det gælder dog ikke nødvendigvis for en AirPods Lite variant, der vil gøre Apple øretelefoner noget billigere end i dag. Lite udgaven skulle egentlig have haft premiere i marts, men kommer nok i juni eller måske først til efteråret, når Apple også er klar med sine iPhone 12 telefoner….

(Indledningsfoto til artiklen: Weibo)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA har flest enlige forældre