Har vi gjort nok for kvinder?

6-i-1 gadget behager i hjemmet

CO₂ diskussionen i bil-industrien og rejsebranchen som helhed – plus naturligvis panikken omkring Covid-19 virussen – har fået os til at fokusere meget mere på, hvad det egentlig er, vi går og indånder hver dag.

I lande som USA, Kina eller Storbritannien er det blevet helt almindeligt at købe elektroniske luftrensere. Dem har man stående i lokalet side om side med lamper, højttalere og air condition systemer.

Jeg har ikke set luftrenserne i mange danske hjem endnu, selvom man sagtens kan købe dem både på nettet og i mange elektronik-butikker. Måske det snart ændrer sig, når nye og mere praktiske ”air purifiers” dukker op, og folk bliver lige så følsomme med, hvad de indeholder, som de nu er med hensyn til at spise økologisk, vegetarisk eller vegant.

(Foto: Airhein)

Støvsuger-kongen Dyson har flere smarte og dyre luftrensere på markedet. Han får nu konkurrence fra canadiske AirHein, der tilbyder hele seks forskellige funktioner i én ret elegant designet enhed.

AirHein Minimalist 6-in-1 Air Purifier renser nemlig ikke kun luften i lokalet, hvor den står. Helt ned til bittesmå partikler, der f.eks.  giver astma eller snue, bliver filtreret fra. AirHein fungerer samtidig som trådløs højttaler, smart lampe og udspreder af dufte som en elektronisk aromaterapeut.

Til sidstnævnte formål kan man købe små AirHein aromaterapi patroner, der fungerer mere effektivt og mindre forurenende end de populære duftlys.

Lyd, lys, dufte og luftrens kommer fra samme enhed. (Foto: AirHein)

AirHein rummer tre luftfiltre på samme tid – Kulfiber, HEPA og keramisk med PhotoCatalyst. Dertil kommer en LED sterilisator med ultra-violet lys. Tilsammen skal de fire fjerne over 99 procent af alle små forurenings partikler.

Som nævnt er AirHein så også en trådløs Bluetooth højttaler, som man kan styre fra en smartphone app. Endelig har multi-enheden en LED-lampe, der kan skifte farve efter brugerens lyst og humør. Diskolys i rytme med musikken kan den også.

AirHein hævder naturligvis, at firmaers nye vidunder kan være den helt store renselses-proces for en bolig. Well – det skal vel afprøves i praksis, inden vi tror på det.

På den anden side viser videnskabelige undersøgelser jo, at der kan være god grund til at rense luften i sit hjem eller sit kontor, hvis de ligger et udsat sted for forurening, pollen osv. Desuden skal ren luft øge folks produktivitet og velvære.

AirHein forsøger i øjeblikket at samle kapital til en storproduktion af sin 6-i-1 enhed via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille en AirHein Minimalist Air Purifier til en intro-pris på 139 canadiske dollars eller ca. 680 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: AirHein)

(Foto: AirHein)

Her er de seks funktioner, der er samlet i AirHein enheden. (Foto: AirHein)

Alle 6-i-1 enhedens funktioner styres fra en smartphone app. (Foto: AirHein)

Folk kan købe små flasker med æteriske olier, som bruges i AirHein til at sprede dejlige dufte i lokalet. (Foto: AirHein)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har vi gjort nok for kvinder?