Sofabordet er cool og high tech

3 vil sætte turbo på 3T

Fremover bliver det meget nemmere for danskere at få fat i en af de eftertragtede OnePlus smartphones.

I stedet for at stå i kø for at ”få lov til” at købe en mobil online direkte hos OnePlus kan vi danskere fra den 21. marts købe den i en af  teleselskabet 3’s 30 butikker.

3 har lavet en eksklusiv aftale med OnePlus, og Danmark bliver først det tredje land i verden, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og købe en af de nye OnePlus 3T telefoner. De to andre lande er Finland og England.

Med OnePlus får 3 en super interessant smartphone på programmet, som ingen af de andre teleselskaber kan tilbyde.

I forvejen har omkring 3.000 af 3’s mobil abonnenter en OnePlus, men det tal forventer 3 vil blive mangedoblet i de kommende uger og måneder.

OnePlus telefoner er nemlig kendetegnet ved at tilbyde rigtig meget power til pengene.

 

De tidligere OnePlus modeller er blevet kåret til ”bedste køb” af mange medier verden over – også i Danmark, hvor OnePlus har opnået en status som et ”insider hit” hos mange smartphone entusiaster.

Den seneste nye OnePlus 3T model hører ubetinget til markedets i øjeblikket stærkeste- og ikke kun i pris.

Telefonen kommer således med Qualcomms næsthurtigste processor Snapdragon 821, hele 6 GB RAM, 64 eller 128 GB lager og 16 megapixel kameraer på både front og bagside.

 

Det eneste, entusiaster kunne rynke lidt på næse af, er skærmen på 5,5 tomme i ”kun” Full HD – og at 3 nøjes med at sælge telefon i én farve – gun metallic. Ikke i modefarver som hvid, rosa guld, guld eller blank sort.

3 vil helst sælge OnePlus 3T i en pakke med telefon abonnement, men man kan også købe den ”rene” telefon. I så fald koster der 3.299 kroner.

Et typisk 3 tilbud på en OnePlus mobil med 64 GB lager vil koste 99 kroner om måneden for telefonen alene i 30 måneder og 200 kroner for et abonnement med Fri Tale 20 GB. 3Deling og 3LikeHome. Minimums prise vil i så fald være 4.270 kroner inkl. oprettelsesgebyr….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sofabordet er cool og high tech