Få en Supercharger i lommen

3 indfører ”click and collect”

Teleselskabet 3 er midt i en omfattende transformation, der skal strømline og integrere e-handel og fysiske detail-butikker med hinanden. Målet er, at de forskellige salgskanaler skal spille bedre sammen og give kunderne øget fleksibilitet og bruger-komfort.

3 lancerer derfor som det første teleselskab i Danmark det såkaldte ”click and collect” princip, hvor kunderne kan reservere deres varer på nettet og hente dem i butikkerne.

Virkeligheden i dag er, at langt de fleste mennesker søger på internet, før de går ud og køber nyt teknologi udstyr. Hos 3 er det 80 pct. af kunderne, der har været forbi hjemmesiden.

Som det første teleselskab i Danmark integrerer 3 sin hjemmeside med de fysiske butikker, hvor folk kan afhente de varer, de bestilte online.

Med ”click and connect” kan kunderne også tjekke, om 3 rent faktisk har de ønskede varer på lager – og om de har dem i den nærmeste fysiske butik, hvor man kan prøve at have produkterne i hånden. En vigtig detalje, når folk skal bruge mange tusinde kroner på f.eks. en ny smartphone.

3 har data på, at op mod 75 pct. på teleselskabets hjemmeside kommer fra mobile enheder – først og fremmest smartphones. Disse kunder tager sjældent kreditkortet frem og betaler, mens de sidder i s-toget. De vil se vidunderet i virkeligheden.

Med det nye ”click og connect” princip, der kendes fra andre brancher, føler 3, at man assisterer kunder ”på farten” bedre. De kan reservere produktet på deres mobil og hente det i en 3-butik inden for 48 timer.

Personalet i 3Butikken kan lægge produktet til side og gøre det klar til, at brugeren afhenter det. Samtidig har medarbejderne tid til at forberede og tilpasse rådgivningen til de ting, kunden kommer efter i butikken.

3 har allerede kørt med den nye ”omni-channel” strategi i et stykke tid. Kunderne har taget vel imod den øgede service, der har skabt ekstra trafik i butikkerne….

www.3.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få en Supercharger i lommen