Det helt rigtige til AirPod fans

13 lande er uden COVID-19

Når man følger nyhedsmedierne hver dag, kunne man godt få det indtryk, at Corona pandemien spredt sig til hele kloden. Det er også korrekt – eller næsten.

Ifølge John Hopkins University i USA, som alle medier, politikere og myndigheder refererer til, kan man stadig finde 13 lande i verden uden COVID-19.

I hvert fald hævder landenes regeringer, at de er Corona-fri, men den slags oplysninger kan man aldrig regne 100 procent med. Tænk blot på den konstante discussion om, hvor mange smitte-tilfælde hvert land har og hvor mange virus-dræbte indbyggere.

Pr. i går den 4. maj er følgende 13 lande sluppet for den farlige COVID-19 virus: Nordkorea, Turkmenistan, Lesotho, Solomon Islands, Vanuatu, Samoa, Kiribati. Mikronesien, Tonga, Marshall øerne, Palau, Tuvalu og Naura.

(Infografik: Statista.com)

De fleste af os aner ikke, hvor mange af disse stater ligger. Måske er det også derfor, at de er virus-frie. De besøges ikke af mange mennesker udefra, der kunne slæbe Corona med.

Det største spørgsmålstegn sætter de fleste nok ved Nordkorea. Det lukkede land har en stats-kontrolleret presse, der kun formidler, hvad diktator Kim Jong-un ønsker skal slippe ud. Både til hans egen befolkning og til resten af verden.

Sydkorea hævder, at naboerne mod nord har mange COVID-19 syge, men ikke vil indrømme det. I en periode troede man også, at Kim Jong-un selv kunne være ramt, fordi han ikke viste sig offentligt i flere uger. Nu har han dog optrådt på det statslige tv igen.

Mange af de øvrige lande på listen over virus-frie områder er lige så lukkede som Nordkorea. Det gælder f.eks. den tidligere russiske republik Turkmenistan. Det eneste afrikanske land, der angiveligt kan sige sig fra Corona, er nu Lesotho….

(Indledningsfoto til artiklen: Frauke Riether / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det helt rigtige til AirPod fans