Giv dine øjne Augmented Reality

120 nye spil til Google Stadia

Da Google for nogle måneder siden kastede sig ud i konkurrencen med Apple om at tilbyde en online tjeneste for computerspil, fik den en noget lunken modtagelse. Google Stadia var ganske enkelt for tyndt besat med spil – især til mobiltelefoner.

Google har åbenbart lyttet til kritikken, for udvalget af spil bliver mangedoblet her i 2020. Stadia skal få mindst 120 nye titler. Det er 10 nye om måneden. Holder det løfte, står Google med en seriøs udfordrer til Apple Arcade og senere i år også til Microsofts nye Xbox X streaming tjeneste for spil.

Google Stadia er ikke som en Netflix for gamere. Stadia fungerer som en streaming service, men man betaler ikke et fast månedligt abonnement for at få adgang til et stort antal titler. Som hos Netflix eller Apple Arcade. Hos Stadia skal man købe hvert eneste spil, inden man kan downloade det.

Ud over de mange nye spil-titler ventes Google også at introducere en række features, som inkarnerede gamere har efterlyst. Det drejer sig f.eks. om trådløst spil mod hinanden via internet og brugen af Stadia controller enheden.

(Foto: Google)

Der kommer også en bedre understøttelse af 4K spil til pc’en samt spil i 4K kvalitet på pc’er. Noget, som hidtil har krævet, at man også havde en Chromecast Ultra dongle installeret.

Mærkelig nok nævner Google ikke noget om en øget satsning på mobile spil. Det er ellers det område, hvor spilbranchen generelt ser den store fremgang. Lige nu kan man kun bruge Stadia spil, hvis man ejer en af Googles egne Pixel telefoner.

Google ejer også Android, og her må der ligge en enorm købergruppe for Stadia. Over 80 procent af alle smartphones i verden kører med Android som styresystem….

(Indledningsfoto til artiklen: Google)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giv dine øjne Augmented Reality