Spotify vil bygge egne højttalere

Zeiss optikker til lavpris hos Nokia

Nokia – eller rettere HMD Global – er en af de mobiltelefon fabrikanter, der ventes at præsentere mange nyheder på Mobile World Congress 2018 i Barcelona fra næste weekend.

To af dem ventes at blive Nokia 8 Pro og Nokia 7+. Sidstnævnte lanceres allerede l et halvt år efter model 7, som ”plussen” ventes at afløse.

Den nye Nokia 7+ følger den aktuelle mode med aflange 18:9 skærme i en opløsning på 2.160 gange 1080 punkter (Full HD+). Skærmens størrelse bliver 6 tommer, hvor den ikke særligt gamle Nokia 7 måtte nøjes med 5,2”.

Nokia 7+ kommer næsten uden ramme om displayet, og det kunne se ud, som om Nokia 7+ må klare sig uden fysisk hjem knap på fronten. Fingeraftryks skanneren er flyttet om på bagsiden.

Processoren er “kun” en Snapdragon 660 med 4 GB RAM og 64 GB lager. Dens kræfter vil sikkert være fuldt tilstrækkelige for 90 pct. af publikum, der så kan forvente en noget lavere pris end hos topmobilerne.

Nokia 7+ventes at komme med et dobbelt kamera på ryggen med 12 og 13 megapixel sensorer, mens selfie-skyderen på fronten bliver på 16 megapixel. Alle tre kameraer er forsynet med tyske Zeiss optikker.

Rygter fra Kina vil vide, at den nye Nokia telefon vil være udstyret med Googles Android One styresystem. Det er beregnet til knap så stærke mobiler og egentlig henvendt til tredjelande uden optimal mobildækning. Android One ser dog også ud til at komme til Europa, fordi efterhånden ganske mange nye smartphone modeller er udstyret med styresystem.

Den anden store Nokia nyhed ventes at blive Nokia 8 Pro, der også har kælenavnet “Sirocco”. En noget dyrere smartphone med den seneste nye super-processor Snapdragon 845 og et helt anderledes kamera på ryggen, der kan rotere mellem fem forskellige objektiver – fra vidvinkel til langtrækkende tele.

Nokia 7+ får et dobbelt kamera med objektiver i Zeiss kvalitet.

Man kan ikke se det udefra. Da ligner Nokia 8 Pro en almindelig topklasse telefon med dobbelt kamera. Hemmeligheden ligger i en patenteret skive, der ligger inde under coveret, men foran de to billedsensorer på hver 13 megapixel til farver og sort/hvid.

Skivens rotation kontrolleres af en app i telefon og kan eventuelt også forbindes til kunstig intelligens, der hjælper fotografen med at tage de bedste billeder. Alle kameraer på Nokia 8 Pro har objektiver fra tyske Carl Zeiss, hvilket normalt sikrer høj kvalitet og skarphed.

Skærmen på den nuværende Nokia 8 model er på 5,3 tommer, men mon ikke Nokia skifter til det nyere 18:9 format på Pro modellen. Så vil displayet være på mindst 5,5 tommer eller måske helt oppe på 6″.

Da vi taler om en toptelefon til formentlig mellem 4.500 og 5.000 kroner, vil skærmens opløsning være Quad HD+ – og ikke den lidt mere beskedne Full HD+ som på Nokia 7+ telefonen. Andre specifikationer på Nokia 8 Pro ventes at blive 6 eller 8 GB RAM; 64 eller 128 GB lager….

Princip diagram over det revolutionerende kamera med fem objektiver, som Nokia 8 Pro telefonen måske præsenteres med i næste uge.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spotify vil bygge egne højttalere