Stav dit eget navn i brands

Yeti Nano taler til det lille hjemmestudie

Man kan selvfølgelig bare tale og skyde løs uden forberedelse, når man vil prøve at lave sin egen podcast på internet eller filme live video i et socialt medie via sin mobiltelefon. Men resultatet er som regel efter det. Ikke indholdet, men den tekniske gennemførelse.

Mere trænede pod- og video-castere sørger for, at det elektroniske gear er i orden. F.eks. med de stadig mere udbredte mikrofoner med USB-kabel, der er nemme at installere og bruge. Det måske mest kendte mærke i den sammenhæng er Blue Microphones.

Blue’s USB-baserede mikrofoner hedder Yeti og Snowball. Dertil kommer en række studie-mikrofoner af professionel kvalitet og tilsvarende højere pris. Yeti Nano er den første nye mic, siden Blue i juli blev købt af muse-giganten Logitech for 770 mio. kroner.

Navnet Nano antyder, at nyheden er lille og billig. Det er også tilfældet, for den nye mikrofon er meget nem at betjene. Den har færre funktioner end storebror Yeti og koster et par hundrede kroner mindre. Mere præcist vil man kunne købe mic’en for 949 kroner.

Ligesom sine søskende er Yeti Nano udviklet til podcastere, youtubere og streamere, men mikrofonen forbedrer også lyden i forbindelse med Skype opkald, voice-over til sine video optagelser eller til kontorets telekonferencer.

Yeti Nano er ”plug-and-play”. Den fungerer straks, når man stikker mikrofonen i USB-stikket på sin pc eller laptop. Den medfølgende app hedder selvfølgelig også noget med Himalaya – Sherpa – og den kan f.eks. bruges til at fin-tune lyden, mens optagelserne står på.

 

Meget praktisk kan man også betjene lydbilledet direkte på mikrofonen. Her er f.eks. knapper til at skifte mellem de to indbyggede kondensator mikrofoner, ændre deres optage-karakteristik, volumen og ”mute” lyden, hvis man har brug for det. Desuden kan man forbinde en hovedtelefon direkte til mikrofonen.

Man kan f.eks. sætte mikrofonen til at optage meget retnings-bestemt – fra speakerens egen mund så at sige. Har man flere mennesker, der skal interviewes eller medvirke fra ens eget lille studie, skiftes så til rundstrålende – hos Blue kaldet omni-direktionel. Den stilling er også oplagt til konference opkald, hvor mikrofonen står midt på mødebordet.

Blue siger, at Yeti Nano kan optage i tæt på professionel kvalitet – 24 bit og 48 kHz. Mikrofonen leveres inklusive bordstativ, og man kan vælge nyheden i farverne grå, blå, rød og gylden. Den grå version kommer først og kan nu købes hos bl.a. Komplett. De øvrige kulører kommer lidt senere på året….

Yeti Nano fungerer lige fra æsken, men via den nye Sherpa app kan man justere og optimere mikrofonen til lige præcist de forhold, den skal arbejde under.

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stav dit eget navn i brands