Få en beagle som robot

Xiaomi viser helt nyt mobil design

Kinas næststørste mobilmærke Xiaomi har været på det danske marked siden sidste efterår, hvor teleselskabet 3 begyndte at sælge de ret avancerede telefoner. Særlig meget væsen har Xiaomi dog ikke gjort af sig i Danmark – i hvert fald ikke indtil videre. Men så er der til gengæld meget mere markedsføring i nye Xiaomi produkter i udlandet.

Xiaomi er (selvfølgelig) også på vej med en folde-mobil. Når nu Samsung og LG vil præsentere deres klap-telefoner i februar, og både Huawei og Motorola har egne varianter på vej, må Xiaomi også være med på trenden. Selv Apple siges at pusle med en klap-iPhone i sine laboratorier.

Xiaomi er kendt for at gå egne veje med sine produkter, der ikke nødvendigvis ligner alle andre smartphones på markedet. Hverken i pris eller design. Xiaomis Mi Mix mobil var således forløber for alle andre, når det gælder skærme næsten uden rammer.

Nye veje vil Xiaomi åbenbart også tage med sin folde-telefon, som firmaet har løftet sløret for på det store kinesiske sociale medie Weibo.

Hvor andre klapmobiler – både de nye og de gamle Nokiaer, Ericsson’er og Motorolaer fra for 15-20 år siden – folder på midten, vil Xiaomi lade sit udspil være bøjelig på to sider.

Ifølge Xiaomis topchef og medstifter Lin Bin, der ses på videoen – har den dobbelte foldning store fordele. Dels kan telefon klappes ud i to trin, hvor den ene giver en skærm størrelse som på en lille tablet. Dels kan man også gå den modsatte vej og få en mobil, der fylder meget lidt i lommen – og f.eks. kun viser notifikationer, opkald, klokken osv, når den er foldet helt sammen.

Xiaomis topchef har løftet sløret på elektronik-gigantens første foldemobil i et indlæg på Kinas største sociale medie Weibo.

I videoen kan man også se, at Xiaomi har skrevet en brugerflade til Android, der lader skærmbilledet tilpasse sig automatisk til, hvor meget man har klappet telefonen op eller i. Selve billedet vil altid være midt på skærmen, medmindre man beder mobilen dele displayet op.

Man kan nemlig snildt arbejde med flere opgaver på samme tid og i ægte multitasking. Den ene halvdel af skærmen kan så f.eks. vise emails eller Facebook opdateringer, mens den anden halvdel bruges til computerspil eller videofilm.

I den medfølgende tekst på Weibo skriver Lin Bin, at der kun er tale om en prototype, som Xiaomi bruger til at afprøve nye ideer og koncepter på.

Omvendt deltager Xiaomi med stand på den store Mobile World Congress i Barcelona i slutningen af februar, hvor det ville være oplagt at præsentere Mi Dual Flex eller Mi Mix Flex for et større publikum. Det er de to navne, som kinesiske analytikere gætter på, at den unikke Xiaomi telefon skal hedde.

Mange flere specifikationer er ikke slupper ud over den nye dobbelte klap-mobil, men mon ikke den skal placeres i topklassen med f.eks. den helt nye Snapdragon 855 super-processor ombord og et enormt lager på mellem 512 GB eller sågar 1 TB?

Hvor klaptelefoner i gamle dage ikke var specielt dyre, vil det være helt anderledes med de nye i smartphone klassen og OLED displays, der kan bøjes. Samsungs Galaxy F model ventes således at koste mindst 15.000 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få en beagle som robot