Digitale reklamer går stærkt frem

X-Files vender atter tilbage

Mange – inklusive undertegnede – betragter X-Files som en af de klassiske serier i tv-historien.

Derfor var mange glade for et gensyn med Gillian Anderson og David Duchovny sidste år. Gensynet var dog kort – seks episoder om mystiske fænomener og mærkelige episoder.

Sidste års gensyn blev kaldt ”X-Files Season 10”, og den vil snart blive fulgt op af en ”Season 11”, lover seriens bagmænd hos den amerikanske tv-gigant Fox.

Den anden gode nyhed for x-filere er, at sæson 11 bliver længere. Den kommer til at bestå af 10 afsnit. Noget mere end sidste år, men altså ikke en hel sæson som i gamle dage.

I et officielt statement siger Fox’ president David Madden:

”Ikoniske karakterer, gode historier og markante skuespillere er kernen i gode tv-shows. De er årsagen til, at X-Files har millioner af fans verden over. Serien var oprindeligt et pop kultur fænomen, men lever i bedste velgående med Mulder og Scully på vej til nye mysterier.”

X-Files – eller oprindeligt ”Strengt Fortroligt” på dansk – kom på de danske tv-skærme for første gang i midten af 1990’erne.

Serien har siden udviklet sig til ren kult, og der er bl.a. lavet to biograf film med samme karakterer og handling som tv-programmernes.

Fox oplyser ikke noget om datoer for, hvornår den næste omgang X-Files bliver sendt – og dermed heller ikke, hvornår vi kan forvente den på danske tv-skærme.

Optagelserne begynder til sommer, og det første afsnit ventes lanceret til efteråret. Serien skal køre i vinter sæsonen 2017/2018.

Både Gillian Anderson og David Duchovny har bekræftet på Twitter, at de medvirker i en ny omgang X-Files.

Så strengt fortroligt – ”the truth is still out there….”

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Digitale reklamer går stærkt frem