Har Motorola gjort det helt rigtigt?

Will.i.am laver egne øretelefoner

Sædvanligvis lanceres nye tech produkter med store pressemøder, events eller i det mindste udsendelse af en pressemeddelelse. Ordet normalt eksisterer imidlertid ikke hos den berømte rapper, pladeproducer, mode-ikon og ledende medlem af Black Eyed Peas – will.i.am.

Han går sine egne vegne og markedsfører sine nye Buttons Air trådløse øretelefoner på en måde, han virkelig har forstand på. Gennem musik og en musik-video til nummeret “Ritmo.” Her bærer will.i.am den nye gadget i ørerne gennem hele melodien med J. Baldvin og Black Eyed Peas.

Ok – will.i.ams firma huskede dog også at sende en pressemeddelelse ud om de nye øretelefoner. Vi skal jo vide, hvad det er for runde knapper, der sidder så tydeligt i musikerens ører. Billeder er der ikke så mange af. Altså må vi kigge på videoen for at få et indtryk af den musikalske nyhed.

Buttona Air skal formentlig konkurrere med Apples nye AirPods Pro som modefænomen, Nyheden fås i fire farver, hvor Apple kun leverer i hvidt. (Foto: Buttons)

Buttons Air følger den aktuelle trend mod at bygge bro mellem smykker og øretelefoner. Bare se på størrelsen. Hvor de fleste fabrikanter  forsøger at gøre deres øretelefoner så små som mulige, går will.i.am den modsatte vej. Man er aldrig i tvivl om, at han har noget siddende i ørerne.

Musik-stjernen kalder Buttons Air for ”true wireless”, hvilket ikke er korrekt. De to øretelefoner er forbundet med en tynd bøjle, som man lægger i nakken. Det har både fordele og ulemper. Genen er netop bøjlen, mens fordelen er, at man ikke så let risikerer at tabe den ene øreprop.

Lydkvaliteten skal være sikret gennem brug af en 11 mm driver (højttaler) og Qualcomms seneste nye audio-chip  med Bluetooth 5.0 og aptX Hi-Fi overbygning.

Øretelefonerne kommer med dynamisk støjreduktion. Desuden er der to mikrofoner, så Buttons Air kan fungere som håndfri telefon.

ButtoSpilletiden er otte timer på en batteri-opladning. Lægger man øretelefonerne I den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, øges driftstiden til 20 timer. På dét punkt ligner Buttons Air mange andre moderne øretelefoner.

Meget praktisk er will.i.am’s nye gadget vand- og støvtæt efter IPX5 standarden. Det betyder, at man kan rengøre sine øretelefoner forsigtigt under en vandhane og tørre efter med et viskestykke. Men husk – ikke noget sæbe eller kemi. Kun rent vand.

Popstjernen glemmer at fortælle, hvornår man kan købe de nye will.i.am Wear Buttons Air og til hvilken pris. Kun får vi at vide, at de moderigtige øretelefoner vil blive solgt gennem udvalgte forhandlere snart….

(Artiklens indledningsfoto: Buttons / will.i.am)

Supermodellen Naomi Campbell deltager i markedsføringen af de nye og moderigtige øretelefoner. (Foto: Buttons)

(Foto: Buttons)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har Motorola gjort det helt rigtigt?