Sidste omgang med iPods

WhatsApp har 1 mia. brugere om dagen

Uanset om man besøger en bygd i det nordligste Grønland, en landsby dybt i Afrika, en nærmest øde i Stillehavet eller kravler i bjergene i Himalaya, vil man møde Facebook. Enten på en pc eller på en mobiltelefon.

Mark Zuckerbergs opfindelse fra sine studietid på Harvard i 2005 findes i dag i alle hjørner af verden, og Facebook vinder stadig nye brugere – modsat mange af sine konkurrenter.

Senest har Facebook-ejede WhatsApp meddelt, at man har passeret en milliard brugere. Eller 1,3 milliarder, hvis man måler på antal mennesker, der besøger WhatsApp mindst én gang om måneden.

Måske vigtigere sådan rent markedsmæssigt er, at WhatsApp banker sin direkte rival Snapchat sønder og sammen med de nye tal.

Snapchat, som af mange blev erklæret som Facebooks onde ånd, har kun 166 millioner daglige brugere. Whatsapp er altså seks gange større.

Eller en anden sammenligning: WhatsApps mest populære funktion Status, der er en direkte kopi af Snapchats Stories, har 250 millioner brugere. Det er 84 millioner flere end Snapchat totalt.

Facebook købte besked-app’en WhatsApp i 2014, hvor den havde 350 millioner daglige brugere. Siden er brugertallet næsten tre-doblet, så man må sige, at Facebooks marketingfolk kan noget rigtig rigtig godt.

Med sine 1 milliard daglige brugere er WhatsApp det tredje medlem af Facebook klanen, som passerer den magiske grænse. I forvejen har den klassiske Facebook 1,3 mia. daglige brugere og Messenger også over en milliard om dagen.

Ifølge WhatsApp sender dets brugere 55 milliarder beskeder hver eneste dag, Heraf indeholder 4,5 milliarder et foto og en milliard en video.

Men mer vil have mer. Mark Zuckerberg mener slet ikke, at WhatsApp er ved at mætte markedet. Tværtimod er WhatsApp ”still early on the monetization side”, som han udtrykker det.

Med andre ord har arbejdsgrupper hos både Facebook og WhatsApp travlt med at finde veje til, at app’en kan tjene flere penge. Ligesom hos Messenger og Facebook vil det uden tvivl være med flere reklamer og annoncer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste omgang med iPods