Brug dit kranie som højttaler

Walkman fylder 40

Den 1. juli 1979 væltede Sony hele verdens musikbranche. Den dag for 40 år kom Walkman til salg i japanske butikker. Omregnet 1.000 kroner kostede den lille kassettebånd-afspiller. En formue dengang.

Men Sony så rigtigt. Omkring 400 millioner solgte enheder senere eksisterer navnet stadig. I dag bruger Sony dog kun Walkman betegnelsen til udvalgte smartphones med ekstra god lydgengivelse – eller til digitale musik-afspillere i den dyre high-end klasse.

Selvom Sony ejer Walkman navnet, blev den lille bærbare musikmaskine hurtigt til en masse-betegnelse. Walkman var på sin vis forløberen for moderne tiders smartphone. I 1980’erne blev den set i hænderne på næsten lige så mange mennesker.

Her ses den første Walkman variant fra 1979. (Foto: Sony)

Den første Walkman var ellers alt andet end elegant. Faktisk virkede TPS-L2 lidt klodset i sin metal-æske i blåt og sølv. Men den kunne noget, verden ikke havde set før. Nemlig bære rundt på musikken.

Ifølge det berømte amerikanske blad ”Time” udgjorde Walkmen en ”uforlignelig kombination af mobilitet – den kørte på to AA batterier – og privatliv, fordi den havde et hovedtelefon stik og ingen højttaler. Walkman er et ideelt produkt for forbrugere på udkig efter en kompakt og bærbar stereo, som de kan tage med overalt.”

Lyder det ikke lidt som en reklame for en moderne smartphone. Beskrivelsen stammer bare fra 1980!

Her ses et udvalg af de mange Walkman varianter, som Sony har produceret gennem årene. Oppe til venstre er det Discman, der bruger cd-skiver i stedet for kassettebånd. (Foto: Wikimedia)

På samme måde var kritikerne også fremme med advarsler: ”Walkman er anti-social”, ”Walkman gør folk egoistiske”, eller ”Walkman gør en nervøs for menneskehedens fremtid”. Det kunne være 2019 og iPhones.

Walkmænner fik hovedroller i film, og popstjerner skrev sange om dem, som så bagefter kunne afspilles på de små musikmaskiner. Måske nogle læsere husker Shu-Bi-Dua guitaristen Michael Hardinger, der havde et stort hit med ”Walk, Mand!” i 1981- se video nederst i artiklen.

I 1986 blev ordet ”Walkman” optaget i den berømte Oxford English Dictionary – et ridderslag sådan rent sprogligt. Men Sonys geniale opfindelse kunne meget mere:

Sonys Walkman har stor indflydelse på den bærbare musiks udvikling. (Infografik: Statista.com)

 

Walkman fik gang i salget af lette hovedtelefoner, og folk begyndte for alvor at lytte til musik, mens de joggede. Faktisk fik Walkman tillagt fortjenesten at have fået 30 pct flere mennesker til at dyrke motion. Med Walkman var det pludselig blevet sjovt at løbe, cykle eller gå lange ture.

Samtidig gav Walkman kassettebåndet sit store globale gennembrud. Efter at bl.a. Toshiba, Panasonic, JVC og Aiwa kopierede Sonys Walkman, overhalede salget af kassettebånd for første gang vinylpladen. Det var i 1983.

Hvad de færreste ved, er, at Walkman oprindeligt var en videre-udviklet af Sony Pressman. En lille diktafon beregnet til journalister og sekretærer, der skulle tage diktat fra chefen. Godt, at der var Sony ingeniører dengang, som kunne se, at diktafonen også kunne gøres musikalsk.

I de senere år bruger Sony Walkman navnet til digitale medie-afspillere a la Apples iPod.

Lidt konservativt vurderede Sony, at man kunne sælge 5.000 eksemplarer af Walkman om måneden. Allerede efter to måneder havde japanerne købt 50.000. Året efter – i 1980 – kom Sonys lille spille til Danmark.

I kassettebånds-udgaven levede Walkman frem til oktober 2010. Da var den allerede for længst overhalet af Sony Discman, der brugte en cd-skive i stedet for båndet. Det reelle dødstød kom med smartphones og Apples iPod, der afspille musikken digitalt.

I dag – 40 år senere – lytter næsten alle mennesker til streamet musik og eller podcasts. Velkommen til det 21. århundrede.

Takket være smartphones, streaming services og trådløse øre- eller hovedtelefoner er musik-nydelse mere bærbar end nogensinde før. Prøv bare at studere infografikken i denne artikel, der viser den mobile musiks historie.

Til lykke med den runde fødselsdag, Walkman….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brug dit kranie som højttaler