Hurtigt trådløs i hele huset

Vinylen vokser og vokser

Jeg har ofte skrevet om vinylpladernes comeback og pladespillernes genkomst her på bloggen. Nogle gange med en bevidst undertone af, om LP’erne nu mon kun er en modetrend som modtræk til digital musik streaming.

Efterhånden må man dog indrømme, at de gamle sorte skiver er meget mere end en døgnflue og en generations higen efter at få ”good ol’ days” tilbage.

Ifølge en ny rapport fra analysefirmaet Nielsen udgjorde LP’er 8,5 pct. af det totale albumsalg på det amerikanske marked i 2017. Om det er meget eller lidt, vil jeg lade jer vurdere, men salget er i hvert fald støt stigende.

I de seneste år er afsætningen af vinyl-albums gået op med over 1.000 pct. I 2017 blev der således solgt 14,3 millioner skiver alene på det amerikanske marked. Imponerende, når man tænker på, at den fysisk store LP blev erklæret død, da den lille cd kom på markedet i 1982.

Vinylen har dog overlevet hele tiden siden da. Mestendels hos nogle få inkarnerede audio entusiaster, der mener, at god lyd kun kan være analog – og at digital musik er bits and bytes uden sjæl.

Når man sammenligner vinyl pladernes udbredelse med streaming og downloads af singles, falder deres andel af musik forbruget til 2,5 pct. Ikke just et tal, der får musik industrien til at kaste alt, hvad den har i hænderne for at satse helt på analoge skiver.

Det bliver spændende at se, om den 100 år gamle vinyl teknologi på plade bliver fulgt op af audio- og videokassetterne, som de fleste også har betragtet som døde og borte….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtigt trådløs i hele huset