Samsung på vej med Galaxy S11

Ville du overlade dit åsyn til Facebook?

Digital ansigts-genkendelse bliver mere og mere udbredt, selvom teknologien er kontroversiel og bestemt ikke lige populær alle vegne.

Mange moderne smartphones som f.eks. Apples 3D Face ID bruger ejerens ansigt som døråbner i stedet for pinkode eller fingeraftryk.

I lufthavne flyver den biometriske adgangskontrol også mere og mere frem. I stedet for at vise ID eller boarding kort går passageren igennem en sluse, der kan genkende personens ansigt.

I Danmark løber diskussionen om, hvorvidt politiet må udvide sine overvågnings-kameraer i byerne med ansigts-genkendelse. Politiet vil gerne, men Christiansborg har foreløbig sagt nej.

Apple har for længst indført avanceret ansigts-genkendelse på sine iPhones. (Foto: Apple)

Danske politikere kan blot skele til udviklingen i Silicon Valleys hjemstat Californien. Her er digital ansigts-kontrol blevet forbudt for offentlige myndigheder.

Eller hvad med Kina? Her har man sat hundreder af millioner video kameraer overalt, som kan holde øje med borgerne overalt. De mest avancerede af kameraerne kan ikke kun genkende ansigter, men også personens måde at gå på. Så hjælper det ikke at tage maske på, som demonstranterne i Hong Kong gør.

Det seneste nye er, at Facebook nu også pusler med ansigts-genkendelse.

Mark Zuckerberg og co. forsøger hele tiden at forbedre sikkerheden I sine sociale medier og er f.eks. i færd med at overføre den krypterede kommunikation fra WhatsApp til Facebook, Messenger og Instagram.

Det var denne tweet, der fik hele online diskussionen om Facebook og ansigts-genkendelse til at rulle.

Facebook vil tilsyneladende bruge sine medlemmers ansigt som adgangs-kontrol. Rent teknologisk er det vel en logisk tankegang, men set på Facebooks historik med at bruge og misbruge sine brugers personlige data er det alarmerende.

Tænke sig, hvis Facebook ikke kun lagrede sine medlemmers private data som navn fødselsdag, adresse, telefon, email, hobbies, interesser og online venner – men også deres ansigter og fingeraftryk i digital form.

Så ville Facebook næsten have større viden om milliarder af mennesker end alle verdens politi-myndigheder og efterretnings-tjenester tilsammen.

Disse informationer kunne Facebook så sælge videre. Netop detaljeret viden om brugerne er Facebooks største indtægtskilde. Det er derfor, man ser annoncer på sin Facebook skærm, der er skræddersyet til ens alder, interesser osv.

I lufthavne slås biometriske sluser op som den helt store nyhed. Også de arbejder med ansigts-genkendelse. (Foto: Vision Gates)

Facebook har i første omgang afvist den slags planer, efter at historien lækkede i amerikanske medier og siden er spredt som lynild i de sociale medier.

Facebook siger, at der kun er tale om en test. Systemet bruger heller ikke ansigts-genkendelse, men tjekker kun kameraer til at tjekke, om der er bevægelse på den anden side af skærmen. Kun på den måde kan Facebook sikre sig, at brugeren er et rigtigt menneske – og ikke en software bot.

Uanset hvad betyder det, at Facebook vil lagre data om brugerens ansigt. De bruges blot til et andet formål. Rent teknologisk er der dog ingen forskel:

Ifølge amerikanske medier fungerer Facebooks nye idé ved, at folk tager en ”video selfie”, hvor man vender hovedet i forskellige retninger. Præcist som man ser udført i kriminalfilm, når forbrydere skal identificeres i forbindelse med forbrydelser.

Det er lidt skræmmende at tænke på, hvor meget Facebook efterhånden kender til sine brugere. (Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Modsat Apples Face ID på iPhones kræver Facebooks metode ikke en dedikeret dybde-sensor. Kunstig intelligens i Facebooks app kan samle de data, den har brug for og lægge dem som et slags digitalt ansigts-billede i det sociale mediers store databaser.

Nyheden har fået mange online kritikere til at løfte pegefingeren. Ikke kun på grund af muligheder og risici i digital ansigts-genkendelse. Men fordi det er Facebook, der arbejder med den.

Facebook har været forberedt på kritikken og svarer, at de digitale ansigts-data kun vil blive lagret i 30 dage, hvor efter billederne vil blive slettet automatisk. Modsat f.eks. på iPhone, hvor Face ID snapshots bliver liggende hos Apple.

Tankevækkende og lidt skræmmende, ikke sandt….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung på vej med Galaxy S11