Kan man være utro med en robot?

Vil I være en del af The Swift Life?

Normalt har popstjerner, film-skuespillere og andre kendisser rigeligt travlt med at fylde deres profiler på Facebook, Twitter, Instagram, YouTube og Snapchat med relevant indhold, som deres fans ”æder” med hud og hår.

Men når man er USA’s største popstjerne, er det bare nok. Derfor får sangerinden Taylor Swift nu sit helt eget sociale medie.

”The Swift Life” skal åbne senere på året. Først som en beta-app, man kan afprøve mulighederne i. Kort efter som nærmest komplet konkurrent til Instagram.

I begyndelsen vil ”The Swift Life” klippe og klistre Taylor Swifts mange billeder, videoer og små tekster fra Facebook, Tumblr osv. De lægges i nye farverige skabeloner, der får det hele til at se helt nyt og frisk ud. Derudover kommer der selvfølgelig også indhold om Taylor, som aldrig har været vist før.

Lyder det som noget af de mest selv-fikserede, I har oplevet på internet og i sociale medier? Korrekt – men netop det meget personlige er utrolig populært blandt især det unge publikum.

Tænk f.eks. på danske pige- og kvinde-bloggere, der nærmest helt har udkonkurreret fordums teenage-, mode- og livsstils magasiner på tryk.

Taylor Swifts nye sociale medie er da også produceret af et bureau, der virkelig ved noget om computerspil og at markedsføre enkeltpersoner online. Glu Mobile står således bag ved de uhyre indflydelsesrige online universer for Kim Kardashian, Katy Perry Pop, Nicki Minajs Empire eller Britney Spears’ American Dream.

Ifølge Glu’s topchef Nick Earl er ”The Swift Life” en helt ny klasse af digital underholdning, der samtidig fungerer som et socialt online miljø. Mange flere detaljer afslører han ikke i sin pressemeddelelse.

Overlevelsen for ”The Swift Life” er, at det kan tilbyde indhold, som sangerindens millioner af fans ikke kan finde på andre sociale medier.

https://www.youtube.com/watch?v=f24IrRsf-lQ

Glu lover således, at man vil kunne chatte direkte med Taylor Swift via det nye medie. Desuden vil sangerinden lancere sit hele eget sæt af emojis, som man kan krydre sine sms, emails, chats og messages med. De hedder ”taymojis”.

Indtil hele det nye sociale medie er helt færdig, vil Taylor Swift fans blive opfordret til at bruge den tilhørende app til at fordybe sig i Taylors liv som popstjerne. Alle dele af hendes liv kan sendes til brugerne, uden at de senere skal hoppe over i en separat app.

Taylor Swift selv er en velsmurt marketing maskine. Hun har magt nok til at droppe f.eks. Spotify, når hun bliver sur over betalingen.

Taylor er en sanger, song-writer, musiker og producer, der har vundet 10 Grammys. I den forbindelse hun den eneste kvinde artist i musik historien, der har vundet to Grammys for årets bedste album. Desuden rangerer Time Magazine den 27-årige kunstner som en af verdens 100 mest indflydelsrige personer.

Taylor har 70,2 millioner følgere på Facebook, 104 millioner på Instagram og 85,6 mio. på Twitter. Spændende at se, om The Swift Life bliver lige så stor….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan man være utro med en robot?