Når Apple ser rødt

Vigtig meddelelse i din FB indboks

Når du næste gang logger dig ind på Facebook, vil du formentlig blive mødt med en vigtig meddelelse fra verdens største sociale medie.

Meddelelsen kan have to forskellige ordlyde. Den ene vil fortælle, at ens personlige informationer på Facebook ikke har været berørt af Cambridge Analytica skandalen. Den anden desværre, at ens data muligvis er videregivet og er blevet misbrugt.

Sandsynligheden for, at danskere modtager den negative meddelelse, er heldigvis meget lille. Kun informationer fra godt 41.000 danske Facebook konti kan være berørt af Cambridge Analytica. Facebook har ca. tre millioner brugere i Danmark.

Meddelelsen vil blive udsendt til alle Facebook brugere kl. 18:00 dansk tid. Så enten vil den ligge klar, næste gang I logger på Facebook. Eller I vil have set den, når I læser denne artikel på Facebook.

Sådan skal de to varianter af Facebook meddelelsen se ud. (Foto: BBC).

Facebook vil i begge versioner af meddelelsen give gode råd til, hvordan man kan ændre sine sikkerheds indstillinger på det sociale medie.

Netop mange Facebook brugeres naivitet og manglende lyst til at sætte sig ind i de begrænsninger, de kan sætte op for at forhindre distribution af deres personlige informationer, var medvirkende til, at Cambridge Analytica skandalen blev så omfattende.

Ifølge Facebook har kun syv danske Facebook brugere downloadet den app, der gav Cambridge Analytica adgang til de private oplysninger.

Problemet er de syv danskeres 41.820 venner og venners venner, som kan have fået trukket deres informationer, fordi de ikke har sat begrænsninger på deres Facebook konto.

Facebook har allerede ændret layoutet af sin Settings menu, hvor man kan indstille sine sikkerheds filtre. Til venstre er den gamle – til højre den nye.

Facebook har allerede for nogle dage siden ændret for opsætningen til sit sikkerheds-afsnit. Nu skal det være meget nemmere at finde både i Facebook app’en og i versionerne til Windows og Mac.

Facebook har samtidig bandlyst nok et data analyse firma ved navn Cubeyou, der skal have udnyttet det sociale medie på samme måde som Cambridge Analytica.

Begge skal have lokket Facebook brugere til at downloade en app og give tilladelse til at hente deres personlige data mod at deltage i en videnskabelig undersøgelse. Hos Cubeyou hedder app’en ”You re What You Like”, men den kendes under navnet ”Apply Magic Sauce.”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når Apple ser rødt